17 december 2005

Rengøringsfugl

Efter at have krydset grænsen til South Australia fra Western Australia, skulle vi selvfølgelig have nogle af de traditionelle grænsefotos. Da vi kom tilbage til bilen fandt vi en fugl der havde travlt med at "plukke" døde insekter af fronten af vores bil.

Det er en Magpie-lark også kendt under navnet Mudlark eller Peewee, alt efter hvilken del af Australien man kommer fra.
Hjælpsom lille fyr, jeg tror den prøver at gøre gengæld på vegne af alle de andre fugle der har overskidt mine biler gennem årene. Hvis bare der var flere fugle som den.


Vil du vide mere?
Magpie-lark

11 december 2005

vinterråd

Det er snart mange år siden jeg har befundet mig i et vinterklima. Det er tid til genopfriske gode gamle husråd om udendørsopførsel under vinterforhold.

Købe handsker. Tænk på hvor tåbeligt det vil se ud at blive fundet bevistløs med begge hænder i lommerne på et fortov efter at have gledet på de overisede fliser. Når man ryger på røven har man brug for begge hænder til afbøde faldet.

Lad være med at spise gul sne!

Stor Banan og Salmiak Slik

I den nordlige del af New South Wales kan man finde The Big Banana. Der er folk der påstår at dette er den allerførste af de 'store ting' man finder spredt ud over hele Australien.
Bag ved den store banan finder man en butik der sælger alle de usmalige souveniers man kan forestille sig, allesammen med et banan tema som man kunne forvente.

Snevejrskugler
Viskelædere med banan duft
Blyantsspidsere
Nøgleringe
Negleklippere
Køleskabsmagneter
T-shirts
Kasketter
Slik
Is
listen er endeløs....
Siden butikken er del af en bananplantage så kan man næsten helt sikkert også købe bananer.

Der er også en seperat bolchebutik-fabrik som er af speciel interesse for scandinavere, da dem der ejer denne butik er af dansk afstaming. Så de har deres egne version af Tyrkisk Pebber som de kalder: "Red Backs". Red Back navnet på en særdeles giftig edderkop man kan finde overalt i Australien. De har også deres svar på rustne søm men jeg har glemt hvad de kalder dem.
Så hvis man er i Australien og har fået salmiak abstinenser så er dette stedet at hvalfarte til.
Australiere har selvfølgelig svært med tro at vi scandinavere kan have smag for slik hvor man bruger Ammonium chloride som smagsstof. Når man tænker lidt over det så kan man jo også selv undre sig over hvordan vi udviklede en smag for et kemikalie man ofte finder i rengøringsmidler.

Da jeg arbejdede i Singapore ville jeg og de andre jeg arbejdede med tit (hver dag) tage snask ind i det kontor hvor vi arbejdede og bare efterlade posen åben på bordet så alle kunne tage for sig.
En dag havde jeg taget en pose Super Piratos med som jeg havde fået tilsendt hjemmefra.
To af mine kollegaer spyttede dem ud med det samme, den ene af dem tæt på at kaste op. En tredie spiste sin lakrids op men jeg kunne aldrig lokke ham til at spise flere. Fra den dag havde jeg lakridserne for mig selv, alle havde hørt hvor frygteligt mit slik smagte. Ingen andre kunne lokkes til at smage, allerhøjest et snif eller to af posen før de afslog.
På den anden side jeg smagte heller aldrig noget af deres tørrede blæksprutte slik.

10 december 2005

Inselbergs, Hø-stakke & Tandhygeine

På vores Perth - Queensland tur kom vi igennem South Australia og der på Eyre Peninsula stoppede vi for at se nogle såkaldte inselbergs (store sten der stikker op af jorden) der bliver kaldt Murphy's Haystacks (Murphy's Høstakke).

De bliver kaldt hø-stakke fordi det er dét de ligner når man ser dem på afstand. Tæt på ligner de, efter min mening, mere halvrådne tænder der trænger til en tandlæge og hans udtrækker tang. (Jeg var lidt fristet til at her indsætte en grum vittighed om det berømte/berygtede Engelske smil, men det gør jeg altså ikke).

Stenene fik mig til at tænke på den Norske film de altid viste os i skolen om Karius og Baktus.
De må have vist os den film mindst to gange om året fordi jeg kan huske den udenad.

"Vi vil ha' wienerbrød"
"vi vil ha' wienerbrød".

De bedste antihelte nogensinde, Karius & Baktus.

Snapshots fra Danmark

Sommeren var ved at gå på hæld da vi var der i august/september i år. Jeg var der for første gang i seks år og Anna havde ikke været der i otte år.

Det virkede næsten som om at vi havde bragt det gode vejr med os fra Australien. Når man tænker tilbage på sine barndoms sommere husker man dem altid som værende endeløse, sådan føltes det for os.

Der var bygget flere vindmøller siden vi havde forladt landet.

Udsigterne levede op til selv vores allermest nostalgiske minder.

Se! En ko!

Der er to!, en mor og hendes kalv.

Men pas på med hvor du træder.

04 december 2005

På huskøb i Australien

I Danmark når man skal ud og kigge på hus, tager man som regel hen til det sted hvor huset er bygget og hvor man kommer til at bo hvis man køber det.

I Australien har man muligheden for at tage hen til en brugthushandler på samme måde som man ville besøge en brugtbilsforhandler.

Det er let nok. Man kigger lidt rundt på pladsen med alle husene, peger på det man vil købe og et par dage senere kommer der en stor lastbil og leverer huset.

Det er selvfølgelig kun træhuse der kan flyttes på denne måde, men der er skam et rigt udvalg.

02 december 2005

Togrejse versus Firmabil

Desværre er jeg nu blevet udstyret med en firmabil. Jeg vil hellere sidde og læse i toget, til og fra arbejde, end at sidde i en bil og bande over trafikken. Det var heller ikke det værste i verden at stå på stationen og vente på toget.
Nåh, jeg skal jo nok få nytte af bilen alligevel på den ene eller den anden måde.

Det er Jul (næsten)

Det er næsten jul. Hvis i har svært ved at få tiden til at gå, så er der her noget underholdning der skulle få tiden til at glide lidt hurtigere.