11 december 2005

Stor Banan og Salmiak Slik

I den nordlige del af New South Wales kan man finde The Big Banana. Der er folk der påstår at dette er den allerførste af de 'store ting' man finder spredt ud over hele Australien.
Bag ved den store banan finder man en butik der sælger alle de usmalige souveniers man kan forestille sig, allesammen med et banan tema som man kunne forvente.

Snevejrskugler
Viskelædere med banan duft
Blyantsspidsere
Nøgleringe
Negleklippere
Køleskabsmagneter
T-shirts
Kasketter
Slik
Is
listen er endeløs....
Siden butikken er del af en bananplantage så kan man næsten helt sikkert også købe bananer.

Der er også en seperat bolchebutik-fabrik som er af speciel interesse for scandinavere, da dem der ejer denne butik er af dansk afstaming. Så de har deres egne version af Tyrkisk Pebber som de kalder: "Red Backs". Red Back navnet på en særdeles giftig edderkop man kan finde overalt i Australien. De har også deres svar på rustne søm men jeg har glemt hvad de kalder dem.
Så hvis man er i Australien og har fået salmiak abstinenser så er dette stedet at hvalfarte til.
Australiere har selvfølgelig svært med tro at vi scandinavere kan have smag for slik hvor man bruger Ammonium chloride som smagsstof. Når man tænker lidt over det så kan man jo også selv undre sig over hvordan vi udviklede en smag for et kemikalie man ofte finder i rengøringsmidler.

Da jeg arbejdede i Singapore ville jeg og de andre jeg arbejdede med tit (hver dag) tage snask ind i det kontor hvor vi arbejdede og bare efterlade posen åben på bordet så alle kunne tage for sig.
En dag havde jeg taget en pose Super Piratos med som jeg havde fået tilsendt hjemmefra.
To af mine kollegaer spyttede dem ud med det samme, den ene af dem tæt på at kaste op. En tredie spiste sin lakrids op men jeg kunne aldrig lokke ham til at spise flere. Fra den dag havde jeg lakridserne for mig selv, alle havde hørt hvor frygteligt mit slik smagte. Ingen andre kunne lokkes til at smage, allerhøjest et snif eller to af posen før de afslog.
På den anden side jeg smagte heller aldrig noget af deres tørrede blæksprutte slik.

Ingen kommentarer: