22 august 2006

Hvad er det her?

Jeg har haft meget travlt på arbejdet på det sidste og så har vi også været på ferie et par uger, derfor denne lange pause i mine skriverier.

På vores ferie kom vi forbi denne maskine. Det er ikke noget fra et tivoli, men en maskine med et praktisk formål. Hvad er det her for noget?

15 juni 2006

Gæt Hvor

Jeg skulle egentligt skrive en blog post.....

Det er ved at være på tide.....

Men jeg er doven, gæt hvor jeg tog dette foto.

04 juni 2006

Lander II: Moon Rescue

Da jeg var ung og smuk (nu er jeg bare "og"), plejede jeg at spille på en elektronisk spillemaskine der hed: Lunar Lander (Måne Lander) inde i Tivoli. Senere på min Commodore 64 spillede jeg Thrust, some var en lidt som Lunar Lander, bortset fra at man skulle samle ting op under nogle missioner og havde mulighed for at fylde brændstof på sit rumskib undervejs.
Spillet på denne side er en kombination af de to og man kan bruge timevis på det. Det laver lidt rod på min blog men jeg tilgiver spillet.


Flash Games

21 maj 2006

Melodi Grand Prix 2006

Bandet Lordi fra Finland vandt Melodi Grand Prixet i år med sangen "Hard Rock Hallelujah". Jeg kan ikke lade være med at tænke på hvad deres Heavy Metal Rock kollegaer vil sige når de får fremvist deres trofæsamling og ser at en af trofæerne er indskrevet: Eurovision Song Contest 2006.

Tyskland får én tommelfinger op fra mig for at sende en country sang til konkurrencen og de får to tommelfingre ned for at sende en dårlig country sang.

Sangen fra England var noget lort, ligesom sangen fra Danmark.

15 maj 2006

Stonehenge Fjernbetjening

Tryk på "Play" for at se den snurre rundt.

04 maj 2006

Den Hurtige Bane i London

Der findes slet ikke sådan en ting som bliver kaldt: "Den Hurtige Bane", kun en kø af biler mere...

21 april 2006

Robin Kostbars Slotsruin

Denne påske udforskede vi nogle af de mange slotte, kirker og ruiner i det sydvestlige England. Der ér mange, tro mig... hvis jeg ser så meget som ét slot, kirke, ruin eller en kombination heraf i de næste par uger; så skriger jeg!
Én af ruinerne var af en et slot kaldet Old Wardour som blev brugt i filmen Robin Hood: Prince of Thieves, du ved nok den med Kevin Kostbar and Mary Elizabeth Matro... eh..Mastren.. hm...Mastub... arrrrg!, den originale Queen Bitch of the Universe fra The Abyss.

Et skilt ved slottet (se billedet herover) viser de to ovennævnte skuespillere i en scene fra filmen. Vi prøvede at sammenligne billedet med slotsruinen men kunne ikke regne ud hvilken del af slottet det var filmet ved. Dagen efter, da vi var kommet hjem, blev filmen vist på TV og vi kunne se at den scene der var blevet brugt på skiltet slet ikke var filmet på dette sted. De scener der blev filmet ved Old Wardour ruinen er i starten af filmen, da Robin ankommer tilbage til England og finder at hans far er blevet dræbt og slottet ødelagt efter et knapt så venligt besøg fra Sherriffen af Nottingham. Pyntegrotten i slotshaven på billedet forneden bliver også set i et kort øjeblik i baggrunden da Hans Gruber (Sherriffen) hilser Robins far med et høfligt: "Slut dig til os eller dø!".

13 april 2006

Rotter Med Vinger

Vi har uskreven aftale med duerne; De kan rende rundt på gader og veje alt det de har lyst til og når vi kommer kørende i vores biler, så skrubber de bare af vejen uden at vi behøver at bekymre os om dem overhovedet.
På denne tid af året ser det ud til at denne aftale er røget ud af vinduet. Liderlige han-duer har så travlt med at spille op til hunnerne at de glemmer at holde øje med trafikken. Bemærkelsværdigt er det at hunnerne ikke er mere distraheret af hannernes dansen omkring end at de stadig har tid til at holde udkig efter bilerne. Måske fordi han-duernes parringsdans mest af alt minder om Mick Jaggers spjætten på scenen under en koncert. Denne manglende evne til at imponere damerne samtidig med at skulle holde øje med en moderne storbys transportmidler kunne være medvirkende til duernes store succés i byerne. Evolutionen (min bil) dræber de uopmærksomme fugle, mens de traffik-kloge eksemplarer overlever så de kan formere sig.
Og formere sig gør de, i alle byer finder man disse flyvende rotter der skidder på statuer, bygninger og min bil (evolution). Antallet af pigge og ståltråd der er monteret på bygninger, for at forhindre duer i at finde et hvilested, er utrolig. Jeg kan ikke lade være med at tænke på (mest fordi jeg elsker ubrugelig trivia) hvor mange ton metal der er gået til due-hvile-forhindringer over hele verdenen. Woody Allen havde ret da han kaldte dem for rotter med vinger.
Løsningen ville ikke være at dræbe duerne selv, ej heller de gamle damer der fodrer dem. I stedet forslår jeg at vi laver alle trafiklys for fodgængere tyve sekunder kortere så det bliver besværligt for ældre langsomtgående mennesker at krydse gaden. De gamle bliver så i stedet hjemme og ser fjernsyn og trafikken vil glide bedre og der vil ikke længere være nogen duer.

10 april 2006

Star Wars Radio Drama

Jeg gjorde årets fund forleden i en velgørenhedsbutik: Star Wars The original radio drama, as heard on National Public Radio (Stjernekrigen, det originale radio drama, som hørt på Den Nationale Offentlige Radio). Alle de tre første film på Compact Disc! Star Wars, The Empire Strikes Back and The Return of The Jedi, cirka 15 timer af det største eventyr nogensinde set på film (Jeg ser bort fra de tre nye ikke helt så gode film, selvfølgelig). De kostede kun £5 stykket og vil underholde mig når jeg kører frem og tilbage til arbejde i mit X-wing kampfly (Det er i virkeligheden en Ford Airbag..... tror jeg nok, det er i hvertfald hvad der står på rattet).
George Lucas havde for $1 solgt rettighederne til den Amerikanske Offentlige Radio så de kunne lave et radio drama ud af det. Nogle af de originale skuespillere medvirker også.

Det mindede mig også om dengang Anna og mig gik i biografen for at se Special Edition Star Wars i Sydney i 1997. Det var den allerførste aften den blev vist i Australien og der var folk klædt ud som Storm Troopers, Princess Leia (komplet med snegle!), Han Solo, Boba Fett, Darth Vader og selv en Chewbacca. Der var ingen Luke Skywalker, hvem fanden gider også at være klædt ud som en tøsedreng?
Der blev udkæmpet blaster dueller i biografsalen og i sidste øjeblik før tæppet faldt (øh.. trukket til siden...) blev Leia befriet fra Darth Vaders klør.
Under reklamerne og forfilmen var der nogen der lyste med laser pointers op på lærredet. Det blev ved i nogle minutter før en kæmpestor rockertype, nede på en af de forreste rækker, rejste sig og vendte sig mod den totalt pakkede biografsal og råbte: "Hvis jeg ser så meget som en enkelt lille prik oppe på læredet under filmen, så får vedkommende med mig at bestille". Alle i salen jublede og de eneste laserprikker på læredet herefter, var dem George Lucas havde anbragt der.

Vil du vide mere?
Star Wars
Star Wars (radio)

29 marts 2006

Bubblewrap

Det er ligemeget hvilket kontor du kommer ind i, der er altid en idiot der hænger ved bordet med modtaget pakkepost, mens han/hun popper de små bobler på det overskydende beskyttelsesplastik. Jeg ved ikke hvad det er der gør bubblewrap så fascinerende, men fakta er; bubblewrap tiltrækker halvhjerner.
Før jeg bliver beskyldt for at være en hængerøvet surmule, vil jeg lige påpege at idioten som oftest er mig. Jeg elsker især bubblewrap med bobler så store at man bliver nødt til at trampe på dem med sin fod så de siger *BANG* og alle i kontoret hopper en meter op i luften. Desværre kan jeg kun slippe af med én eller to af de store på en enkelt dag, før folk mister tålmodigheden.
Min anbefaling er at starte med et stykke plastik med små bobler og når så folk begynder at kigge skævt til dig, stopper du. Fem minutter senere har folk glemt alt om dig og så tramper du på en af de store.

Thomas, 38 år gammel (snart 39).

Indrøm det bare, du har lyst til at poppe bubblewrap lige nu, ikke sandt? Kom nu bare, klik her.....

26 marts 2006

En Lektion i LSDFM

Jeg kan simpelt hen ikke udstå at lytte til radio i lange perioder af gangen, jeg hader det meste af den musik de spiller og jeg bliver hurtigt drevet til vanvid af dumsmarte radioværter (sikkert alle sammen med bakkenbarter så store som svinekoteletter og/eller et lille fipskæg på hagen). Så de sidste par måneder har jeg brændt og genbrændt genindspillelige CD'er med min egen musik og lydbøger så jeg havde noget fornuftigt at lytte på i bilen på vej til og fra arbejde. Jeg har en iTrip* til min iPod men radiobåndene her omkring London er totalt fyldte med radiostationer og desuden er iTrip og andre radiosendere ulovlige her i England på trods af deres begrænsede sendestyrke. Normalt ville jeg så have brugt min kassettebåndsadaptor men der var ikke nogen kassettebåndafspiller, kun en 6 CD skifter.

Forleden punkterede et af min dæk og jeg bladrede igennem bilmanualen for at finde løftepunktet for donkraften, da jeg kom forbi en overskrift i den sektion om radioen: Ekstra Ingangs Stik. Det viste sig at der i handskerummet var installeret et standard 3.5mm jack-stik for musikafspillere. Pludselig var min bil forvandlet til det største og dyreste ekstra udstyr til min iPod.

Et klassisk eksempel på LSDFM (Læs Så Den Forpulede Manual).

* iTrip er en lille radiosender der har en rækkevide på nogle få meter så man lytte til sin iPod over en radio der ikke har indgangsstik til ekstraudstyr. Man tilslutter sin iTrip til sin iPod og kan så finde den på radioen som enhver anden radiostation.

Knofedt

I morges skrubbede jeg badekarret med rengøringsmidler så kraftige og miljø-ødelæggende at mine efterkommere vil forbande mig i årtusinder herefter. Fuck dem, et rent badeværelse er vigtigere. På trods af brugen af Industri Styrke skidtfjerner måtte jeg stadig lægge noget knofedt i at fjerne meldug på silikonefugen op langs væggen.
Det fik mig til at tænke på de gode gamle dage i min barndom da jeg læste det nye Anders And blad hver uge. Ud fra Anders Ands reaktion, når han fik ordre af Joakim Von And til at pudse alle hans mønter med knofedt, konkluderede jeg at knofedt måtte være et rengøringsmiddel der lugtede ganske forfærdeligt.
Nu ved jeg selvfølgelig bedre.

25 marts 2006

Wok Lasagne

Da vi boede i Singapore havde vi ikke nogen ovn i vores lejlighed, hvilket er meget almindeligt især i det lidt ældre type byggeri vi boede i. Der er ikke nogen ovnretter i traditionel kinesisk madlavning, alt bliver enten kogt eller friturestegt (ovn-forårsruller er sandsynligvis opfundet af Daloon).

Selv om man kunne spise ude billigt, så har jeg altid godt kunne lide at lave mad og det sætter jo visse begrænsninger når man ikke har adgang til en ovn. Situationen har altid mindet mig om én af Jørgen Rygs monologer der hedder: "Enlig Far". Historien om hvordan, han efter en skillsmisse kun er i besiddelse af begrænsede køkken redskaber og skal tilberede en konfirmationsmiddag for sin søn.

"Se, jeg havde jo ikke nogen ovn, men jeg havde vasketur....."

Vi havde godt nok en vaskemaskine men jeg havde ikke mod til at prøve at lave mad i den. Heldigvis er jeg opfindsom af natur og en da wok ligner en Weber grill lagde jeg to og to sammen og begyndte at eksperimentere. Det gik fint, med et låg og gassen på det laveste kan man sagtens bruge en wok som en ovn. Selv lasagne lykkedes det mig et lave, så jeg vil vove den påstand at jeg har opfundet Wok Lasagne. Det er meget simpelt, man tilbereder sine lasagne ingredienser som man plejer, men i stedet for at lægge lagene i et ovnfast fad så lægger man dem bare i sin wok. Man skal bare sørge for at ikke bruge bechamelsauce i de nederste par lag fordi det brænder let på og så på med låget og gassen på laveste blus i en times tid.

Angående vaskemaskinen, uden for Europa er den mest populære vaskemaskine den opretstående type som ikke bare bruger en farligt masse vand men også slider tøjet helt utroligt meget.
En gang var vi til fest hos nogle australiere i Singapore og de havde gjort god brug af deres vaskemaskine; de havde fyldt den halvt op med isterninger og opbevarede alle øllene i den.

19 marts 2006

Turistfælder og Hvaler

Hvis der er én ting jeg har lært af at rejse rundt, så kan det sammenfattes i én sætning; Turist attraktioner er som en æske med fyldte chokolader, du ved aldrig hvad du får.
Jeg har været nede i utallige underjordiske grotter hvor skiltene lover utrolige formationer af stalaktiter og stalgmiter og når man så kommer derned ligner det bare alle de andre grotter man har været nede i. Alle disse grotter blev oprindeligt fundet for omkring hundrede år siden af bush farmere der til at begynde med brugte dem som deres egen private losseplads. Så blev bilen opfundet og turisterne begyndte at sive ud af byerne for at opleve "The Outback". Snart indså farmerne at turisterne hurtigt blev drevet til kedsomhed af at glo på får der bliver skalperet af store svedige mænd. De begyndte rydde grotterne for deres hundrede års akkumuleret husaffald og udtjente traktorer (traktorerne er nu placeret hvor bønder i alle civiliserede lande anbringer dem; i noget højt græs ud mod hovedvejen).

Plancherne ved billet kontoret (bemandet af en søn eller datter fra farmen) fortæller om tunneler der løber for hundredevis af kilometer, de fleste stadig uudforsket op til nu og om en underjordisk flod der dannede grotterne. Der er også mange historier om bushrangers der brugte hulerne som gemmested mens de røvede og dræbte folk der rejste igennem området.
Kort fortalt nogle farmere fandt ud af at turister har penge og hvis de har kedet sig længe nok er de villige til at følge et skilt ved hovedvejen med teksten; Denne vej til de berømte Gyldne Krystal Diamant Grotter. Så efter en let oprydning og en lille investering i et billetskur, behøver han bare at sidde ved indgangen til grotten og vente på turisterne (mig).
I samme øjeblik man følger skiltet og drejer ned af sidevejen, ved man at man bliver snydt. Efter hundrede meter bliver vejen til en grusvej, yderligere 10 km fremme bliver det til en grov jordvej. Efter endnu 10 km, lige som man er på nippet til at vende om fordi man er begyndt at få mistanke om at man måske er drejet forkert et sted, støder man et skilt; Kun 15 km til de Gyldne Krystal Diamant Grotter På dette tidspunkt er man allerede over halvvejs så man har ikke spor lyst til at vende rundt. Endelig fremme finder du ud af at du lige præcis er kommet for sent til rundvisningen, så du køber is og sodavand mens du venter. Endelig dernede finder man hurtigt ud af har man først set én grotte, så har man set dem alle og historierne er også de samme om hvor lang tid en drypsten tager at blive opbygget fordi den kun vokser med en milliontedel af en halv millimeter hvert tusinde år og at temperaturen altid er den samme året rundt.
Det er ikke for at jeg ikke syntes at disse ting er interessante men jeg har bare set det hele mindst ti gange før, der skal noget specielt til før de kan lokke mig derned disse dage.
Nåh ja, den eneste grund til at de tager penge ved indgangen er for at bevare grotterne som de var før mennesker begyndte at lave rundvisninger dernede.

På én af vores andre outback ture fulgte vi nogle skilte med en tekst i stil med; Det Spektakulære Outback Meteor Krater. Kun for at finde et billetskur foran et bræddehegn bygget i en rundkreds cirka 10 meter i diameter, formentlig med meteor krateret i midten. En planche sagde at kratteret oprindeligt blev fundet af aboriginals for tusinder af år siden, og at deres navn for det et tungekrøllende; Mungawoollatagua, som betyder; Stjernen Der Faldt Ned Fra Himmelen. En nærmere undersøgelse foretaget af en sprogprofessor eller ved at spørge en af aboriginal stammeleder, ville sikkert afsløre at det betyder; Hullet Vi Skider I Om Morgenen.
Det eneste problem denne opfindsomme gavtyv havde, var at hans hul i jorden var for tæt på hovedvejen, hvis vi havde brugt en time på at køre ned af en bumlet grusvej ville vi måske nok havde købt en billet til at glo ned i et mørkt hul.

Dette bringer mig tilbage til vores krydsning af Nullabor. Gjort kynisk af oplevelser som beskrevet ovenfor og fordi det var sent på eftermiddagen og vi ville helst undgå at køre i mørket, når alle kænguruerne er mest aktive, var vi lige ved ikke at dreje af da vi så et skilt med henvisning til hvaludkigspunktet i The Great Australian Bight Marine Park.
Heldigvis var det ikke alt for lang en køretur og da vi kom til billetkontoret var prisen rimelig og inkluderede en skinnende farvebrochure.

En gangbro var bygget hele vejen fra billetkontoret ned på stranden, for at skåne naturen fra alle de besøgende. Først kunne vi ikke se ret meget andet end nogle klipper der stak op af vandet. Pludselig skød en søjle af vand og luft op fra én af "klipperne" som viste sig at være de Southern Right Hvaler vi var kommet for at se på. De kommer ind i denne bugt for at opfodre deres kalve før de svømmer sydpå.

Man kunne se mødrene der legede med deres unger og afviste hanhvaler der var ude på en sidste tur i høet inden sommeren var slut. Selv på denne afstand kunne man fornemme hvor store disse dyr er, måske var det selve afstanden der understregede størrelsen. Man bliver totalt grebet af at kigge på hvaler, der er noget fascinerende ved dem der ikke kan forklares i ord.

Fantastisk, jeg vil aldrig mere betænke mig igen hvis jeg får chancen for at se på hvaler.

Vil du vide mere?
Great Australian Bight
Southern Right Whale
Bushranger
Cave
Stalactite
Stalagmite

St. Paul's Cathedral

St. Paul set fra sydsiden af Themsen med The Millennium Bridge i forgrunden.

I går var vi ovre I St. Paul's Cathedral. Som alle turist ting her i London koster det en arm og et ben at komme ind (mere præcist; 9 pund per næse).

Efter utallige trappetrin (530 trin ifølge folderen vi fik med billetten) nåede vi op på toppen over kuplen, 85 meter over jorden, hvor der er udsigt over hele London.


17 marts 2006

555-PAPKASSE

Jeg så en gut i dag uden for supermarkedet der stod og solgte The Big Issue mens han talt i mobiltelefon. The Big Issue er en avis der bliver delt ud til hjemløse som de så kan sælge og derved tjene lidt penge. Tilsyneladende har de hjemløses største problem i gamle dage været nødvendigheden installationen af en telefonledning.

Det mindede mig også om en TV-reklame jeg så for nogle år siden i Australien. En stor bilservice kæde der skifter dæk og udstødninger havde slået sig sammen med Frelsens Hær. For hvert dæk solgt ville kæden donere et lille beløb til Frelsens Hær som de så ville bruge til at hjælpe fattige mennesker med at få skiftet dæk på deres biler.
Fattige mennesker har råd til at købe og holde bil??? Måske har jeg misforstået noget, kunne det mon være at de bare giver et dæk og et stykke reb til de fattige så de kan lave sig en gynge til at muntre sig med mens de venter på den store lotto gevinst (ligesom alle os andre).

13 marts 2006

Saint Patrick's Day i London

Det lader til at Irerne i London ikke har tålmodighed til at vente indtil den 17. marts med at fejre Sankt Patrick's Dag og fejrede den allerede den 12. marts. Det var kun ved et tilfælde at vi så optoget da vi gik på vindue-shopping i Londons centrum. Heldigvis havde jeg min mobiltelefon med så jeg kunne tage et par billeder.
Sankt Patrick's Dag er den Irske national dag og bliver fejret overalt i verden hvor man finder Irere (og det gør man stort set overalt). Grøn er den Irske nationalfarve så alle har mindst én belædningsgenstand på i denne farve og hvis man køber øl på en irsk pub på denne dag så er den også blevet tilsat grøn farve.

Jeg er ikke sikker på hvad en larve har med St Patrick's Dag at gøre, ud over at den er grøn, men dér var den altså.

Der var også nogen klædt ud som ølglas fyldt med Guinness, jeg skulle bare have været lidt hurtigere med mit telefonkamera.

Vil du vide mere?
Saint Patrick's Day

11 marts 2006

Elektrisk Nostalgi

Det er sjovt hvordan synet af noget kan sende én på et nostalgisk trip tilbage i tiden. Da jeg så et billede af et såkaldt Nixi Rør på websiden "http://electricstuff.co.uk/" blev jeg mindet om kasseapparatet i den lokale slikforretning da jeg var barn. Jeg var uendeligt fascineret af de mange glødetråde krøllet sammen i former der dannede tal inden i en glaspære. Jeg kunne stirre på det i timevis hvis ikke det var for min mors travle indkøbsliste. Jeg må have været et let barn at have med på indkøb, andre børn ville gøre sig umulige og plage i en uendelighed om slik, mens jeg bare ville stå og stirre ind i displayet på kasseapparatet.

Image Hosted at ImageHosting.us

Fortorvskunst af Julian Beever

Disse billeder er alle tegnet med farvekridt på fortorvet. Set eller fotograferet fra en bestemt vinkel fremstår de i en meget realistik 3D form.




Bare jeg kunne gøre sådan noget. Jeg ville tegne en uges arbejde på en mandag, vise det til bossen om tirsdagen og så kunne jeg gå hjem for resten af ugen.

Se mere her.

09 marts 2006

Budding

Når jeg ser en kvinde komme løbende med en dyb udskæring foran i blusen, så kommer jeg altid til at tænke på budding. Meget forvirrende, jeg kan ikke engang lide budding.

Tag fra de rige og giv til de fattige (mig)

Spredt ud over det engelske landskab er der masser af gamle slotte og borge som Windsor Castle på billedet herover. Hver gang jeg ser sådan et slot forventer jeg halvvejs at se Ivanhoe komme ridende eller at Robin Hood springer frem fra bag et træ i sine strømpebukser. Bare det dog ville ske, Robin ville straks genkende mig som en fattigrøv og give mig en sæk med juveler røvet fra rige rap-sangere. Nu er det jo ikke ligefrem sådan at jeg er fattig, men jeg er bestemt heller ikke rig så jeg vil naturligvis ikke forvirre ham med detaljer om min økonomiske situation, jeg vil bare takke ham og tage posen med bling-bling.

06 marts 2006

Den lille forskel (én af dem)

Hvorfor prutter kvinder ikke lige så meget som mænd? Min kone påstår at vi er indrettet forskelligt. Den tror jeg ikke på, men i de otte år vi har været gift har jeg kun lagt mærke til fem af hendes prutter (ja! jeg har tal på dem). Tre gange hørte jeg dem, én gang fordi jeg kunne lugte den og en enkelt fra hendes reaktion da jeg selv pruttede, sniffede højlydt, kiggede rundt og spurgte: "Hvem har pruttet?".
Så hvad gør de med alt den gas? Jeg prøvede en gang at holde på alle prutterne en hel dag, det krævede meget koncentration og det var hårdt arbejde. Når trykket byggede op og jeg måtte anstrenge mig ville folk sige ting som: "Du ser urolig ud, har du det godt?" og det eneste jeg kunne gøre var at forsigtigt ryste på hovedet mens jeg prøvede at holde min kropsgasser indenhus. Jeg havde dårlig ånde en hel uge efter.
Hvis en man slår en højbenet prut i andre mænds selskab, vil de prise ham for hans vid og charme. De vil måske udtrykke beundring for særligt højlydte prutter og hvis han kan skifte tone halvvejs igennem så bliver hans omdømme legendarisk. Kvinder bryder sig overhovedet ikke om den slags (hverken prutterne eller beundringen heraf) og det ved vi mænd så vi prøver ikke at prutte i deres selskab.
Kære kvinder, vi mænd er ikke altid beredte så kunne i ikke bare være glade for at vi behandler jer som "én af gutterne"?

04 marts 2006

Lyden af Ærter

Tasmanien, Julen & Nytåret 2004-2005.

På en varm sommer dag hørte jeg nogle klikkelyde fra bushen bag ved mine svigerforældres hus. Jeg gik derop for at udforske lidt, jeg var overbevist om at det var nogle insekter der lavede lydene og jeg ville se et på nært hold. Selv om jeg kunne høre klik- og poplyde overalt omkring mig, kunne jeg ikke få øje på nogle kryb at beskylde for lydene, kun en skræmmende flue-uden-vinger-tingest som ikke lod til at lave nogen lyde overhovedet. Jeg spurgte Nils (svigerfar) om han vidste hvordan man kunne finde insekterne. Han forklarede at lydene kom fra nogle ærtelignende bælge der vokser på en type planter der vokser i området bag huset.

Solen tørrer bælgene indtil de er brune og sprøde og på varme sommerdage springer de åbne med et skarpt klik for dermed at sprede frøene ud på jorden.

Jeg fandt aldrig ud af om de også smagte som ærter da Anna nægtede at smage på dem og det er hende der insisterer på at vi spiser grøntsager til alle vores måltider!

28 februar 2006

Savner Australien

Mand! hvor jeg dog savner det hårde liv i Australien. (Foto: Tasmanien Julen 2003)

26 februar 2006

Muffins med Makroner

Min mor sendte nedenstående opskrift på muffins med makroner. Jeg har ikke selv prøvet dem endnu så hvis der er nogen der prøver at bage dem, så efterlad en kommentar.

125 g mel
300 g. sukker
250-100 g. makroner
2 tsk. mandelessens
125 g. margarine
3 stk. æg 50 g.nødder 50 g.chokolade

Æg og sukker piskes godt sammen.
Margarine smeltes og afkøles og
blandes med æg og sukker. Makronerne
knuses meget fint og kommes i
sammen med mel og mandelessens, chokolade og nødder.
bages 15 min ved 200 grader.
i muffinsforme.

god fornøjelse.

25 februar 2006

Vægdekoration

Når der skal dekoreres i hjemmet bliver forskellen på kvinder og mænd åbenlys F.eks., tag et bundt grene fra et træ, muligvis en busk, fyldt med tørrede røde bær, bind den fast til et søm på væggen og hele stuen kommer pludselig til live. Mænd kunne ikke have fundet på dét om de så havde haft en milion år, det bedste de kunne komme op med var udstoppede hoveder af de dyr de havde skudt.
Anna syntes at stuen skulle gøres lidt mere hjemlig, så nu har vi sår'n et bundt grene med bær på væggen i stuen. Man skal kun løfte et øjenbryn (for ikke at tale om højbenede prutter) før bærrene drysser af, vi finder dem overalt i stuen og når vi støvsuger rasler de op gennem slangen.
Forleden fandt jeg et bær i toiletskålen, jeg ved ikke hvordan det var havnet der men dér var det. Efter tre dages udskylninger og andre ubeskrivelige begivenheder er det der stadig. Jeg kalder bærret for: "Den Usynkelige Molly".

Gamle Damer og Æbler

I dag da vi var ude på vores ugentlige indkøbstur kom jeg i tanke om en lignende indkøbstur da jeg var lille. Min mor havde købt æbler og gav mig et med besked på at vaske det inden jeg spiste det.
Til sådan en besked kan en syvårig jo kun spørge: "Hvorfor det?".

"Fordi gamle damer føler på alle frugterne i butikken inden de køber dem".

Det var selvfølgelig starten en livslang neurose hos mig og jeg sørger altid for at vaske frugter før jeg spiser dem, mens jeg tænker på alle de damer på min mors alder der går rundt og rager på æbler i butikkerne.

24 februar 2006

Radioalfabetet og Vrøvlesange

I gamle dage når støjen over en radioforbindelse gjorde samtalen besværlig brugte man det såkaldte Radioalfabet også kendt som det Phonetiske Alfabet.
Mobiltelefoner og deres til tider knapt så gode forbindelser har gjort det nødvendigt at genoplive Radioalfabetet.
Bare de dog havde lært os Radio Alfabetet i skolen. Jeg ved ikke hvad det er der kommer op i mig når mobiltelefonforbindelsen begynder at brække op, de eneste ord jeg kan komme i tanke om er enten fornærmende eller mindre heldige bandeord. Det er nok fordi jeg bliver irriteret over at befinde mig i året 2006 og stadig ikke kan høre hvad der bliver sagt over telefonen.
Så når jeg staver mig igennem et eller andet så kommer jeg på disse ord.: D som i Dum, I som Idiot, H som i halvhjerne og P som i Pis.
Hvorimod hvis de havde lært os det i skolen ville jeg bare uden at tænke bruge de rigtige udtryk og kunne uden tøven fortælle en telefonsælger at hun kan: "Foxtrot Uniform Charlie Kilo - Omega Foxtrot Foxtrot".
På den anden side hvorfor skulle man dog være høflige over for en telefonsælger der ringer midt i aftensmaden.

I firserne lavede den danske pogruppe Kliché sangen Bravo Charlie, som næsten udelukkende bestod af ord fra radioalfabetet. Desværre så det ud til at de kun var interreseret i at få teksten til at rime, så de spildte en god mulighed for at lægge en skjult besked i sangen (jeg har i hvertfald ikke kunne finde nogen hemmelige beskeder gemt i teksten). Så i realiteten er det bare en vrøvlesang. Teksten er gengivet herunder.

Bravo charlie radio
Omega november
Romeo
Echo x-ray papa kilo lima
Mike yankee tango
India

Oh julia
Oh hå hå hå
Julia

Charlie mike uniform
Zulu hotel

Bravo alfa charlie victor foxtrot radio
Omega november
Romeo
Echo x-ray papa kilo lima
Mike yankee tango
India

Oh julia
Oh hå hå hå
Julia

Zulu hotel

Bravo charlie radio

Echo x-ray papa kilo lima
Mike yankee tango
India

Oh julia
Oh hå hå hå
Julia

Zulu hotel

Echo x-ray
Huææuæiæiæi

Bravo charlie radio

Endnu mere vrøvl er dog sangen "Hubba Hubba Zoot Zoot" fra det svenske band Caramba

Hubba hubba Zoot Zoot
Num
Deba Uba Zat Zat
Num
A-hoorepa Hoorepa A-huh-hoorepa A-num Num
A-num
Hubba hubba Zoot Zoot


Sådan fortsætter det i fem minuter. Det var egentligt ment som en spøg fra en svensk pladeproducent der syntes at teksterne i popmusik var blevet for stupide. Det blev naturligvis et kæmpe hit i scandinavien.

Hvis du ikke kan huske sangen så kan du finde den her som mp3: Hubba Hubba Zoot Zoot
Klik med højre museknap og vælg "Gem som" fra menuen der dukker op, hvis ikke du har bredbånd så tager det nok en evighed.

22 februar 2006

Chuck Norris

Min farfar har i et svagt øjeblik indrømmet at han ser Walker, Texas Ranger på TV. Så da jeg fandt et website der kører en liste med fakta om Chuck Norris, tænkte jeg straks på ham og her følger nogen af dem oversat til dansk.

  • Det er ikke våben der dræber folk, Chuck Norris dræber folk.

  • Chuck Norris bruger Tabasco som øjendråber.

  • Vejen til en mands hjerte er Chuck Norris knytnæve.

  • De fleste mennesker har 23 kromosomer, Chuck Norris har 72 og de er alle giftige.

  • Der er ikke nogen hage bag Chuck Norrises skæg, kun en knytnæve mere.

  • Der er kun to ting der kan skære diamanter: Andre diamanter og Chuck Norris.

  • Chuck Norris tager aldrig brusebad, kun blodbad.

  • Dinosaurerne uddøde på grund af en Chuck Norrisaurus

  • Hvis du skriver "Chuck Norris" som svar på alle spørgsmål i en eksamensopgave, så får du 13 i karakter.

  • Chuck Norris kværner kaffebønner med sine tænder og koger vandet med sin vrede.

  • Chuck Norris har tolv måner, én af dem er jorden.

  • Chuck Norris bestilte engang en Big Mac hos Burger King og han fik den.

  • Der er ingen masseødelæggelsesvåben i Irak, Chuck Norris bor i Oklahoma.

  • Der er ingen teori om evolution, kun en liste af dyr Chuck Norris har ladet været i live.

  • Hoved exporten fra Chuck Norris er smerte.

  • Chuck Norris sover ikke, han venter.

  • Chuck Norris går ikke med ur, det er ham der bestemer hvad klokken er.

  • I frostvejr får Chuck Norris ikke frostskader, frosten får Chuckskader.

  • Chuck Norris can dividere med nul.

  • Hvis Chuck Norris tog en tidsmaskine tilbage i tiden for at slås med sig selv, så ville Chuck Norris vinde.

  • Chuck Norris byggede Rom på en dag.

  • Chuck Norrises puls bliver målt på Richter skalaen.

  • Den er ler sidst, ler bedst. Den der ler af Chuck Norris, dør.

21 februar 2006

Silverfinger

Velkommen til min hemmelige underjordiske hule Hr. Bond, James Bond. Jeg tror kun du har en kugle tilbage i din pistol, vælg dit mål med omhu. MUAAHA HA HA HA HA HA!

20 februar 2006

Idioter og Galninge på Motorvejen

På vej til arbejde i morges fik jeg en tanke... øh... ok... måske ikke lige min egen tanke, jeg hørte det på radioen: Folk der kører langsommere end mig er idioter og folk der kører hurtigere er galninge.

18 februar 2006

Hattori Hanzo Kedel

Forleden da jeg satte kedlen på komfuret glemte jeg at putte låget på. Straks blev der sparket til min livlige fantasi og jeg fik den fikse idé at den lignede Lucy Liu i Kill Bill, lige efter at hun tabte duelen i den snedækkede japanske have. Anna kunne nu ikke se ligheden og rullede med øjnene som hun har fået for vane at gøre omkring mig.

Det var kedeligt at Lucys karakter døde i den film, det kan godt være at hun var en dum kælling der fik hvad hun fortjente, men jeg kunne virkeligt godt lide den ”lige ud af landevejen” måde hun holdt bestyrelsesmøder på.

Mens vi er på emnet om kedler, så foretrækker jeg den gammeldags type der er forkromet. Jeg ved ikke noget bedre end at bruge tiden på at skære ansigter og se dem forvrænget i spejloverfladen, mens jeg venter på at vandet skal koge.

17 februar 2006

Dødbringende Komputere

Da jeg først hørte om energi-celler der kører på brændstof muligvis vil erstatte batterier i laptop komputere, fik jeg hurtigt fantaseret om de avisoverskrifter vi måske ville kunne få at se i en nær fremtid.

Nørd fundet død på sit kollegieværelse, det ser ud til at være en ulykke da han døde af de giftige udstødningsgasser fra hans laptops udstødning.

Eller

Nørd fundet død i kosteskab, det menes at være selvmord, et afskedsbrev blev fundet på hans laptop, der stadig kørte i tomgang i skabet sammen med ham.

Så fandt jeg ud af at udstødningen fra disse brændstofceller kun ville være vanddamp og det skulle det ikke være godt for huden? Uanset hvad så ser det ud til at bumsede nørder snart er historie.

Vil du vide mere?
Brændstofceller
Nørd

15 februar 2006

Toiletspil

Jeg plejede at spille "Snake" (slange) meget når jeg gik toilettet før i tiden. Jeg ved godt at sådan en udtalelse kan misforstås, til dét vil jeg bare sige; du skulle skamme dig med sådan en beskidt fantasi! Hvad jeg snakker om er spillet Snake som man finder på Nokia mobiltelefoner. At sidde på tønden er totalt spild af tid fra et intellektuelt synspunkt og det er derfor jeg altid har læsestof med når der skal pustes grise op. Jeg render normalt ikke rundt med bøger eller blade når jeg er på arbejde og jeg læser alle mine nyheder på nettet så jeg køber aldrig aviser (det skal lige indføjes at aviser er en udemærket erstatning for toiletpapir hvis man ikke lige huskede at checke toiletrullen inden man satte sig for at ruge æg ud). Men jeg har altid min mobiltelefon på mig og det har vist sig at være min redning hvad angår kampen mod kedsomhed i et fremmed toilet.
For nylig fik jeg en ny mobiltelefon af mit firma og til min store skuffelse var Snake blevet sendt på pension og i stedet var der installeret spillene; Street Race, Backgammon II og Golf Tour. Et hurtigt kig på spillene var skuffende og fik mig til at opgive telefonen som potte-underholdning. Med et suk affandt jeg med en fremtid hvor toiletgraffiti ville være det eneste foder for mine hjerneceller mens jeg marinerer i de eksotiske dufte der udgør atmosfæren på et offentligt toilet.

Under et besøg på et toilet så nyt, at ingen graffiti endnu havde materialiseret og det eneste læsestof var et klistermærke med instruktioner på hvordan man bruger toiletrullen, hev jeg telefonen frem for at give spillene en chance mere. Til min store overraskelse blev jeg totalt grebet af golfspillet (indsæt her din egen vittighed om at lege med en kølle og slå til nogle kugler). Jeg har altid regnet golf for et kedeligt spil (min mor spiller det!), fyldt med folk der render rundt i fjollet tøj (min mor spiller det...) og bruger mærkelige udtryk som; Par, Birdie og Bogey. Nu kan jeg tale med i deres green-sprog, jeg ved hvornår man skal bruge en driver eller en wedge og jeg drømmer om at lave et hole-in-one (som jeg altid troede betød at have sex på den første date).

14 februar 2006

Møgfugle

Se hvad de gjorde mod min dreng, de massakrerede min dreng.

DVD Udlejningsbutik Tanker

Sammenlignet med DVD-udlejningsbutiker i Australien så er de Engelske dødkedelige, udvalget er ikke særligt stort. Filmene opdelt i kategorier på same måde som i Australien; Drama, Komedie, Skrækfilm, Science Fiction og så videre... Men her i England hvis man bevæger sig over til hylden med westernfilm så er der kun tolv film og en edderkop (som i virkeligheden hører til under skrækfilm eller muligvis dokumentarfilm). Hvad de så end kalder deres sorteringssystem så er det i hvert fald ikke blevet inspireret af alfabetet, filmene er nærmest skovlet op på hylden i en helt tilfældig rækkefølge. Det er ikke det store problem i de kategorier med kun nogle få film i, men i de store sectioner med hele tredive film i kan det godt være irriterende at prøve at finde den film man er ude efter.
I det hele taget finder jeg det lidt tåbeligt at dele film op på den måde, kunne man ikke bare sætte alle filmene sammen og så markere kategorien med en farve. Jeg ved for de meste hvilke film jeg er ude efter når jeg kommer ind i butikken, men det er ikke altid indlysende for mig hvilken kategori den hører under. Et godt eksempel er: "Shaun of the dead" som er en Romantisk Zombie Komedie, hvor ville man placere den? (forresten er dét en film jeg varmt kan anbefale, den er tro mod sine rødder i skrækfilmene, men er gennemsyret af moderne engelsk humor på sit allerbedste).
I Australien kan man normalt købe de brugte udlejnings DVD'er nogle uger efter de er kommet ud og den store efterspørgsel er faldet. Det kan man også her i England, men som regel kan man finde dem billigere på udsalg i de rigtige DVD-butikker. Hvis jeg var ude efter en DVD der ser ud som om at den er blevet brugt til at smøre leverpostejsmadder med, så ville jeg hellere købe den i HMV eller Virgin og så stadig have råd til både rugbrød, smør og leverpostej

09 februar 2006

Pissekoldt

For tiden arbejder jeg på en stor byggeplads. Hoved ventilationrummene er af frilufts-typen med kun tre vægge og et tag. Fy for den lede hvor er det dog koldt, jeg kan ikke forstå hvad jeg klagede over da jeg arbejde i lignende ventilationsrum i Darwin og Singapore i fyrre graders varme. Bare jeg var dér nu.
Det værste ved mit arbejde er at jeg ikke bevæger mig så meget, for det meste står jeg bare og prikker til min laptop komputer, mens jeg prøver at få genstridige elektroniske ting til at snakke det samme sprog. Knæbøjninger og kuskeslag er kun en lille hjælp. Kaffe varmer lidt, men mest fordi jeg hele tiden render på toilettet, jeg er ikke udstyret med en selskabsblære.
Det er et krav på pladsen at alle har sikkerhedshandsker på, men heldigvis er de kun interesseret i at beskytte mine håndflader, fingrene er de ligeglade med. Så for at kunne betjene min laptop uden at "fede fingre" syndromet har nogen indflydelse på min arbejdsgang, har jeg klippet fingrene af min handsker. Otto Ottefinger kvajede sig, det tog lidt inden at han indså at det nok var en god idé at tage handskerne af inden han klippede fingrene af (han kan stadig pille næse men er sygemeldt for tiden efter at have skåret en af de andre fingre alvorligt på en frossen busemand han havde tørret af i bukserne).
Den typiske Englænder er meget tilbageholdende i hans talemåde. Han bruger ikke udtryk som: "Det er så koldt at jeg kunne pisse isklumper" eller "Jeg kan ikke føle mine røvballer mere". Nej, når det er så koldt at hans næse fryser af og ryger på gulvet for at smadre i småstumper, bukker han sig bare ned, samler resterne op i sit lommetørklæde og putter dem i lommen, mens han stille bemærker: "Kulden bider sandelig i dag".

Det værste er at det har været en mild vinter her i det sydlige England, indtil videre.....

07 februar 2006

Perth, et rart sted

Dengang da vi forlod Darwin for at tage til Perth vidste vi i virkeligheden ikke ret meget om vores fremtidige hjemby. Vi var blevet fortalt at Perth var et "nice place" (rart sted) og et par måneder før vi tog af sted havde jeg købt et puslespil i 500 stykker der viste udsigten over centrum som set fra Kings Park om natten.
Vi vidste kun meget lidt mere end Perth at var et "rart sted", det meste af vores information kom fra folk der kun havde været igennem byen enten på forretning eller ferie. Ikke ligefrem hvad man kan kalde solid information om hverdagslivet i en fjern by.
Faktisk er det sådan at hvis man spørger en tilfældig Australier om Perth vil vedkommende svare at det er et rart sted, hvadenten personen har været der eller ej. Som regel vil personen man spørger tilføje at i Perth er der en havbrise som bliver kaldt "The Fremantle Doctor", såkaldt fordi den kølige brise kommer fra retningen af havnebyen Fremantle og bringer lettelse til Perth på de ekstremt varme sommer-dage og nætter. I de tre år vi boede der, hørte jeg ikke nogen bruge udtrykket "Fremantle Doctor" én eneste gang.
Jeg vil bare lige understrege at det ikke var fordi at vi ikke syntes at Perth var "et rart sted", men bare at det var stort set alt hvad vi vidste på det tidspunkt før vi nåede derned. Andre Australiers manglende viden om Perth illustrerer bare hvor isoleret Perth er på vestkysten, 3500 kilometer fra østkysten hvor størstedelen af befolkningen bor.

Man finder sgu da ikke rav på stranden

Mine barndomsminder om vores families strandture består mest af min far der ligger og sover mens min mor, min søster og jeg går frem og tilbage i strandkanten og kigger efter rav. Det skulle være forholdsvis let kunne finde rav på de danske strande og min mor har da også to klumper hun selv har fundet engang. Ikke at min mors ravklumper var noget særligt at se på, de lignede mest et par karameller der havde været tabt på gulvet (jeg kan med sikkerhed fortælle de helt sikkert ikke var karameller, i et svagt øjeblik hvor jeg var særligt lækkersulten smagte jeg på dem i desperation). Så de to usle brunlige klumper rav kombineret med min mors blåøjede optimisme, min søsters og min barnlige naivitet, fik hele familien (minus min far som var smartere) til at bruge alt deres tid på stranden til at gå rundt med blikket rettet ned mod sandet.

Mange år senere på en byggeplads, sidder jeg og nogle elektriker kollegaer oppe på de fladt tag af den bygning vi arbejder på. Det er høj sommer så vores drikkepauser og frokost foregår oppe på taget mens vi nyder solen. Taget er belagt med en gummimembran hvor der er spredt et tykt lag sø-sten udover. En dag da vi kommer derop går der to betonborefolk rundt og kigger ned på stenene som om de har tabt noget. Da vi spørger hvad de kigger efter, svarer de tøvende at de leder efter rav. De har tidligere fundet rav tilsvarende steder og tænkte at de lige ville prøve her også. Vi griner lidt af dem og sætter os hen i vores pausehjørne. Kort efter finder en af borefolkene et stykke rav som han kommer over og viser os. Det var startskudet til ravfeberen, alle vores pauser de næste mange dage bliver brugt til at kigge efter rav. Vi aftaler at holde "ravminen" hemmelig og ikke fortælle andre håndværkere på byggepladsen om vores skat. Efter kort tids leden finder jeg mit første stykke rav nogensinde, ti kilometer fra den nærmeste strand. På trods af vores blod-ed lugter de andre håndværkere hurtigt lunten og snart efter ligner taget et årsmøde for folk med kontaktlinse besvær. Efter en uge med tres-halvfjers menneskers ivrige søgen er "minen" udtømt og kun de mest optimistiske kigger stadig. Jeg må indrømme at jeg ikke har nogen idé overhovedet af hvad der blev af min ravklump, det sjoveste var at finde den.

Vil du vide mere?
Rav
Sten

05 februar 2006

Støvsugerbiler

Forleden på vej til arbejde overhalede jeg en såkaldt "Smart Car" og tanken slog mig at den ligner en støvsuger mere end den ligner en bil. Den næste tanke jeg fik var at hvis det er en støvsuger så må den da have en pose til støvet siddende et eller andet sted.

Jeg besluttede mig til at efterforske lidt. Hver gang jeg kørte forbi en Smart Car, kiggede jeg så nøje muligt på den som jeg kunne uden at miste kontrollen over min egen bil. Det er ikke så svært som det lyder, der er masser af dem på vejene omkring London og da de kører mindst 10 miles under fartgrænsen overhaler man dem næsten konstant.
Jeg kom til den konklusion at de ikke har en pose, men derimod en sæk og at sækken sidder bag rattet.
Smart Cars bliver tilsyneladende allesammen kørt af middelaldrende kvinder af den type der har skubbet sæddet så langt forud som det kan lade sig gøre og alligevel læner de sig mod forruden så langt som sikkerhedsselen tillader. De har alle et halvskræmt udtryk i ansigtet som om at en galning hvert øjeblik kunne finde på at svinge en økse gennem sidevinduet: "Heeeere's Johnnieee!".


P.S. Jeg er godt klar over at denne blog post er ret så ubehøvlet over for middelaldrende kvinder, jeg burde nok ikke skrive blogs lige efter en køretur.