08 januar 2006

Den søde duft af hævn

Forleden morgen erklærede konen at denne dag var "Harrods Dag". Utroligt, kun dagen før havde vi fejret "Oxford Street Dag".
Jeg elsker overfyldte stormagasiner, IKKE. Det bringer det værste op i mig, jeg får lyst til at medbringe en meter gummislange til at piske mig vej gennem menneskemængderne. Heldigvis er der en CD/DVD butik i Harrods hvor konen kan parkere mig, alt imens hun render rundt og "sparer" penge ved at købe ting på udsalg.

Da jeg går langsomt går sidelæns langs en reol med DVD film, er der en lille fed dreng der bliver ved med at skubbe til mig så han kan komme til at kigge på de DVD'-er der interesserer ham. Det er ikke for at jeg er fyldt med fordomme, men min erfaring med fede børn er at de lider af mangel på tilbageholdenhed. Om det kommer fra sjusket opdragelse eller bare fordi ungen er grådig ved jeg ikke. Resultatet er det samme, en lille røvirreterende møgunge der ikke er til at styre med små fede kinder der inviterer til et par flade lussinger. Ikke at jeg nogensinde kunne finde på at slå nogen og da slet ikke et barn, men jeg har et hemmeligt våben: prutter. Ikke en af de der "Trompetprutter" (som min elskede kone hader så meget), men de stille sivere (som hun også hader) som rigtigt stinker. Da drengens mor kalder ham til sig for mindst tyvende gang og begynder at gå over imod ham, slipper jeg en af de lydløse fri og træder lidt væk. Da moren når over til sit afkom rammer hun en væg af ildelugt og kigger sig omkring. Det eneste hun ser er en normalt udseende ung mand der står og kigger på en DVD-æske med filmen: "The Sound of Music". Med blafrende næsebor kigger hun ned på drengen, griber ham om armen og trækker ham ud af butikken. Resten af historien er op til min egen fantasi, en skideballe på vej hjem i bilen om hvordan man aldrig kan have ham med nogen steder uden at han gør sig uheldigt bemærket. Man skal ikke komme imellem mig og mine DVD-film.

Et ekstra tip: Hvis offeret har en dynejakke på kan man støde ind i personen så jakkeforet bliver trykket fladt lige før gasudslippet. Når foret udvider sig igen suger det lugten ind i materialet og lugten bliver hængende i jakken i timevis.

Jeg har selv været offer for et prutteangreb. For et par måneder siden var jeg i Waitrose (et supermarked) for at finde nogle tørrede bønner. Et par meter væk stod der en sød pige i tyverne. Uden så meget som at blinke lukkede hun en trompetprut ud og alle i nærheden kiggede i vores retning. Der var ikke nogen der sagde noget, men jeg ved godt hvilken konklusion de kom til da de så en mand i trediverne og en ung pæn pige.
Nogle minutter senere kom jeg til at skubbe til hende så hendes dynejakke blev trykket flad....

Vil du vide mere?
Harrods
Waitrose
Prutter
Bønner
Prutter & Bønner

Ingen kommentarer: