16 januar 2006

Doing the Nullabor thing

"Doing the Nullabor thing" Er udtrykket der bliver brugt om at krydse Nullabor Plain via Eyre Highway der løber langs med den Australske sydkyst og The Great Australian Bight (Den Store Australske Bugt). Bedriften er ikke så stor som den var i halvtresserne eller tresserne før vejen blev asfalteret, men er på trods af dette stadig en ting man kan prale af. Der er stort set ingenting at kigge på og for det meste fladt som en pandekage.... Mmmmm pandekage.. Hold lige fast et øjeblik mens jeg henter noget spiseligt i køkkenet.
Ok jeg er tilbage, hvor kom jeg til? Ingenting at se... fladt som en pandekage... faktisk er det de to ting det hele går ud på, masser af ingenting, total tomhed.

Én af dagene på turen, blev vi ikke overhalet en eneste gang og ej heller overhalede vi selv nogen selv i de otte-ni timer vi kørte den dag. Jeg talte ikke bilerne der kom imod os men de kunne sikkert tælles på to hænder.
Der er ingen byer overhovedet på strækningen, kun et roadhouse cirka hver 350 Km. Der er meget få turistattraktioner og som jeg sidder her og skriver dette kan jeg kun huske en eneste seværdighed og det er et udkigspunkt i toppen af bugten hvorfra man kan se hvaler (jeg skriver nok en blog om det en anden dag).
Træer er der så få af at man glemmer dem i samme øjeblik man har passeret dem. Det har givet grobund for myten om at der slet ikke findes træer på Nullabor Plain. Måske stammer myten bare fra folk der aldrig selv har gjort turen? Eller måske er det kun dumme mennesker der ikke kan genkende et træ når de ser det, der har kørt turen.

Det er ikke helt sandt at der ikke er noget at kigge på undervejs, der er masser af roadkills (trafikdræbte dyr) i vejkanten, mest kænguruer og wallabies. Jeg snakker ikke om at man får øje på en ti-tyve døde dyr under en dags kørsel, de kan tælles i hundreder. At køre om natten er livsfarligt fordi det er på dette tidspunkt at dyrene er mest aktive. De fleste bliver dræbt af roadtrains, der er ikke mange mindre biler der begiver sig ud på vejen efter mørkets frembrud. Selv hvis bilen er udstyret med en 'roobar (kængurugitter) kan man ikke vide sig sikker da en kænguru let kommer op i forrude højde når den springer på tværs af en vej.

En anden undervurderet attraktion er affaldet. Vejkanten er belagt med flasker, dåser og chipsposer så langt som halvtres meter ind i 'bushen'. Jeg har svært ved at forstå hvilke tanker (hvis nogen?) der går gennem hovedet på folk der smider affald ud af bilvinduet. Hvis det er et generelt udtryk for den gennemsnitlige intelligens på den menneskelige race, så ser det sort ud for os.
Vi passerede et dødt træ der stadig stod oprejst som var blevet pyntet med tomme flasker og dåser på alle grenene, at passende monument som protest mod skovsvinene iblandt os (Jeg aner ikke hvorfor jeg ikke stoppede bilen og tog nogle billeder af dette træ).

Da vi krydsede grænsen til South Australia var vejkanten pludselig helt ryddet. Ikke flere døde pungdyr og brugte læskedrikkebeholdere. For mig så det ud som at de havde flere hegn langs vejen til at forhindre dyr i at forvilde sig ud foran trafikken. Denne stat har muligvis også et program til at rydde affald væk fra vejkanten. Jeg tror i hvertfald ikke på at folk holder op med at opføre sig som svin bare fordi de krydser en statsgrænse. Måske bruger de straffefanger? Det ville passe helt fint med mine holdninger, da jeg var ung havde vi respekt for..... nåh, det bliver en anden gang, jeg tror der er mad.

Dette er det eneste billede jeg tog af vejen selv. Det må være taget i South Australia hvis man skal dømme efter den affaldsløse vejside.

Vil du vide mere?
Nullabor Plain
Eyre Highway
Road Train

Ingen kommentarer: