21 januar 2006

Egernene i St James Park

En af turist attraktionerne her i London er vagtskiftet ved Buckingham Palace. Tusindvis af turister dukker op for a se showet som er ret begivenhedsløst og kedeligt. Mindre end hundrede meter væk er St. James Park. Der er ingen vagtskifte at se på men hundredevis af egern.

Vi bor en lille gåtur fra St. James Park og kommer som regel igennem den i weekenden når vi går en tur in til Londons centrum. Vi har altid en lommefuld a peanuts med til at fodre egernene med. De er meget tamme og man kan håndfodre dem. Til tider kravler de op ad ens ben for at få fat i dine nødder.... øh... det kom ikke ud helt efter hensigten... Det jeg prøver at sige er, de er så ivrige for at gnave på dine nødder at de vil... ih, du godeste... Jeg må vist hellere skrive det lidt om, nåh det kan jeg altid gøre senere, jeg håber sandelig at jeg husker det.

De ved at de er nuttede selv om de sandsynligvis ikke er andet end rotter med et godt ry og en pæn hale.
Hvis du giver et egern en peanut uden skal på, sætter de sig ned og spiser den på stedet i en stilling der får alle kvinder i en radius a hundrede meter til at udbryde: "Narj, hvor er den dog nuttet!".
Hvis man giver egernet en hel peanut vil den tage nødden i munden og løbe væk for at begrave den et eller andet tilfældigt sted og så komme tilbage for at hente flere. Jeg har læst et sted at de kun findet omkring 10% af deres opbevarede nødder igen. Det lyder ikke usandsynligt da de ser ud til at have en meget kort opmærksomhed. Hvis man holder en nød op så et egern der sidder et stykke væk kan se den, vil den begynde at løbe hen imod dig. Kun for at halvvejs derhenne glemme hvad det var den var i gang med og pludselig skifter retning. Kort efter får den igen øje på dig og nødden og løber igen i din retning. Det sker tre eller fire gange på vej over for at hente nødden.
Krager er blevet set siddende i træer mens de holder øje med egern der samler forråd. Så snart kragen har set hvor egernet har begravet sit bytte flyver den ned og stjæler det. I St. James Park har kragerne ikke altid tålmodighed til det. Kragerne går lidt omkring på græsset og holder øje med egernene der samler bytte. Hvis et egern finder en nød og vender ryggen til en krage, vil kragen hoppe over bag egernet og nippe den i halen, egernet bliver så forskrækket at den taber nødden og løber væk. Den klogeste spiser gratis igen.

Her i England hedder peanuts med skal på: Monkey Nuts (Abenødder). Og jeg som troede at de groede på buske:

Du kan se at de er englændere på den høflige måde det står i kø på.

Vil du vide mere?
St. James's Park
Squirrels
Monkey Nuts

1 kommentar:

Kelvin sagde ...

Kia Ora (hello) & Happy New Year from a blogger down under in New Zealand. I cannot understand your language, but I love the photos.