03 januar 2006

Lortevejr

Heathrow Airport, London. 29. December.
"Vil alle de passagerer der netop er ankommet med flyet fra København, venligst henvende sig ved informationsdisken nær ved bagagebælte nummer fire".
Alle passagererne der ankom med det samme fly som os stod ved bagagebæltet og ventede på at det skulle starte med kaste vores kufferter op. Vi var allerede tre en halv time forsinket på grund af snevejret i København og alle var utålmodige. Alle kunne mærke at der var ugler i mosen så samtlige to hundrede mennesker begyndte at småløbe hen mod informationsdisken. Lige før de første nåede frem kom så den næste besked over højttaleranlægget: "Vi beklager at måtte meddeler at på grund af det voldsomme snevejr i København, har det desværre ikke været muligt at læsse bagagen på flyveren" [kunstner pause] "Vær venlig at udfylde den blanket der vil blive udelt og aflever den ved servicedisken og deres bagage vil blive leveret til den angivne adresse så snart som muligt".
Gutten der delt blanketterne ud sagde at det højst sandsynligt kun ville tage en enkelt dag før vores bagage ville ankomme, måske to eller i værste fald tre men i hvertfald ikke mere end fem dage, håbede han.
De vidste det alle sammen. Mændene med selvlysende veste og høreværn nede ved flyveren, fjolset der ufrivilligt underholdt os mens han forgæves i en time prøvede at få sin bil fri af sneen lige nede foran ventesalen, folkene der checkede vores boarding pass, stewarden der ønskede os velkommen ombord, stewardessen der delte den grimt-smagende kaffe ud under flyvningen, piloten der muntert informerede os de to minutter han havde indhentet på grund af medvind og udpegede seværdigheder da vi fløj ind over London og førsteklasse stewardessen der sagde farvel da vi gik fra borde. De vidste allesammen at der ikke var nogen bagage med ombord og at vi kunne se frem til at stå en time i kø for at få udleveret og udfylde blanketter om hvor vores bagage skulle leveres til.
Det er selvfølgelig med god grund at de ikke fortæller passagerene noget. Der er sgu da ingen der gider at flyve rundt med en flok pissesure passagerer der kun kan se frem til et tomt bagagebælte efter allerede at have ventet mere end dobbelt så lang tid som selve flyturen tager.
24 timer senere fik vi vores bagage leveret til vores hjemmeadresse, så helt slemt var det ikke.

1 kommentar:

Gary Freedman sagde ...

Greetings from the USA. Happy New Year.