29 januar 2006

Skolemadpakken

1973-1984 en helt almindelig skoledag klokken 10:45. Det lange frikvarter, frokostpausen.

Hvor mange gange har man ikke åbnet sin madpakke og spist sine rugbrødsmadder, godt lunkne efter tre timer i skoletasken, med svedende spegepølse, stinkende makrel og leverpostej total gennemblødt af agurkjuice.

Klapsammenmadder var spildt på mig, jeg hev det øverste stykke rugbrød af og smed det så langt væk jeg kunne med et af mine tøssekast. Forholdet mellem rugbrød og pålæg er alt for stor i rugbrødets favør. Rugbrødet skulle også helst være maskinskåret, ikke noget med håndskårne skiver i "hestens fødselsdag" tykkelse.
Cervelatpølse holdt jeg op med at spise i samme øjeblik jeg fandt ud af at en af hovedingredienserne er hjerne. Grovhakket leverpostej var også en direkte opskrift på at få mig til at øve mit baghåndskast mod skraldespanden, jeg var alt for bevidst om at klumperne var lever der ikke var blevet reduceret til molekylestørrelse. Tunge er direkte afsløret af navnet og min mor prøvede aldrig at få mig til at sluge sådan en mad. Det skyldtes nok hendes egen afsky for at spise ting som dyr havde haft i munden.

Rugbrød med ost er allerøverst på min hadeliste og det stammer helt tilbage fra før jeg startede i skolen. Hver mandag ville min mor købe det nye Anders And blad til mig og den eneste betingelse for at jeg kunne muntre mig i Andeby var at jeg skulle spise min frokost. Jeg har sandsynligvis selv kunne bestemme hvad jeg ville have på maden og en enkelt gang i min femårige dumhed har jeg nok spurgt om at få ost på min rugbrødsmad. Det var ikke nogen god kombination, det smagte forfærdeligt og jeg kunne kun få en enkelt bid ned før jeg gav op. Min mor var standhaftig og jeg fik beskeden at hvis jeg ikke spiste op ville hun køre mit Anders And blad gennem en makulator. Her overdriver jeg nok lidt, vi havde ikke nogen makulator men beskeden var klar nok. Efter en hård kamp, i hvad jeg husker som timevis, vil tro at jeg kom halvvejs gennem ostemaden før min mor forbarmede sig over mig. Men skaden var sket, jeg tror jeg var 16 år før ost ikke var noget der gav mig brækfornemelser og den dag i dag er kombinationen af ost og rugbrød umulig for mig at tolerere.

Bananmadder og rosinmadder er bare bizarre, hvorfor fandt de aldrig på æblemadder eller blommemadder nu de var i gang med at bruge fantasien?
Min far kender ellers en god historie fra engang da vi på bondegårdsferie på Ærø, hvor jeg tabte en bananmad på gulvet ude i kostalden og bare samlede den op igen for uforstyrret at spiste videre. Men den historie vil jeg ikke fortælle her.
En gang i mellem ville mødre komme i det sparsomme hjørne og bruge rester fra gårdagens aftensmad. Frikadeller, hakkebøffer og kartofler var nogle af de bedre ting man kunne finde i sølvpapiret. Rød pølse og ketchup på rugbrød var lige på kanten af at det kunne spises.
Den underligeste rugbrødsmad jeg har set var i første klasse, hvor en af de andre drenge havde remoulademadder med i sin madpakke. Han dumpede første klasse og måtte lide den ydmygende skæbne at de næste ni år gå i en klasse under sin alder og se alle os andre gå i klassen over ham. Jeg tror nu ikke at det var remoulademaddernes skyld at han dumpede, det var nok mere at han sad og legede med tændstiksbiler i timerne mens han højt lavede motorlyde: "blrlrlrlrlppp" så spyttet fløj ud over hans og sidemandes bøger.

Ingen kommentarer: