07 februar 2006

Man finder sgu da ikke rav på stranden

Mine barndomsminder om vores families strandture består mest af min far der ligger og sover mens min mor, min søster og jeg går frem og tilbage i strandkanten og kigger efter rav. Det skulle være forholdsvis let kunne finde rav på de danske strande og min mor har da også to klumper hun selv har fundet engang. Ikke at min mors ravklumper var noget særligt at se på, de lignede mest et par karameller der havde været tabt på gulvet (jeg kan med sikkerhed fortælle de helt sikkert ikke var karameller, i et svagt øjeblik hvor jeg var særligt lækkersulten smagte jeg på dem i desperation). Så de to usle brunlige klumper rav kombineret med min mors blåøjede optimisme, min søsters og min barnlige naivitet, fik hele familien (minus min far som var smartere) til at bruge alt deres tid på stranden til at gå rundt med blikket rettet ned mod sandet.

Mange år senere på en byggeplads, sidder jeg og nogle elektriker kollegaer oppe på de fladt tag af den bygning vi arbejder på. Det er høj sommer så vores drikkepauser og frokost foregår oppe på taget mens vi nyder solen. Taget er belagt med en gummimembran hvor der er spredt et tykt lag sø-sten udover. En dag da vi kommer derop går der to betonborefolk rundt og kigger ned på stenene som om de har tabt noget. Da vi spørger hvad de kigger efter, svarer de tøvende at de leder efter rav. De har tidligere fundet rav tilsvarende steder og tænkte at de lige ville prøve her også. Vi griner lidt af dem og sætter os hen i vores pausehjørne. Kort efter finder en af borefolkene et stykke rav som han kommer over og viser os. Det var startskudet til ravfeberen, alle vores pauser de næste mange dage bliver brugt til at kigge efter rav. Vi aftaler at holde "ravminen" hemmelig og ikke fortælle andre håndværkere på byggepladsen om vores skat. Efter kort tids leden finder jeg mit første stykke rav nogensinde, ti kilometer fra den nærmeste strand. På trods af vores blod-ed lugter de andre håndværkere hurtigt lunten og snart efter ligner taget et årsmøde for folk med kontaktlinse besvær. Efter en uge med tres-halvfjers menneskers ivrige søgen er "minen" udtømt og kun de mest optimistiske kigger stadig. Jeg må indrømme at jeg ikke har nogen idé overhovedet af hvad der blev af min ravklump, det sjoveste var at finde den.

Vil du vide mere?
Rav
Sten

Ingen kommentarer: