29 marts 2006

Bubblewrap

Det er ligemeget hvilket kontor du kommer ind i, der er altid en idiot der hænger ved bordet med modtaget pakkepost, mens han/hun popper de små bobler på det overskydende beskyttelsesplastik. Jeg ved ikke hvad det er der gør bubblewrap så fascinerende, men fakta er; bubblewrap tiltrækker halvhjerner.
Før jeg bliver beskyldt for at være en hængerøvet surmule, vil jeg lige påpege at idioten som oftest er mig. Jeg elsker især bubblewrap med bobler så store at man bliver nødt til at trampe på dem med sin fod så de siger *BANG* og alle i kontoret hopper en meter op i luften. Desværre kan jeg kun slippe af med én eller to af de store på en enkelt dag, før folk mister tålmodigheden.
Min anbefaling er at starte med et stykke plastik med små bobler og når så folk begynder at kigge skævt til dig, stopper du. Fem minutter senere har folk glemt alt om dig og så tramper du på en af de store.

Thomas, 38 år gammel (snart 39).

Indrøm det bare, du har lyst til at poppe bubblewrap lige nu, ikke sandt? Kom nu bare, klik her.....

26 marts 2006

En Lektion i LSDFM

Jeg kan simpelt hen ikke udstå at lytte til radio i lange perioder af gangen, jeg hader det meste af den musik de spiller og jeg bliver hurtigt drevet til vanvid af dumsmarte radioværter (sikkert alle sammen med bakkenbarter så store som svinekoteletter og/eller et lille fipskæg på hagen). Så de sidste par måneder har jeg brændt og genbrændt genindspillelige CD'er med min egen musik og lydbøger så jeg havde noget fornuftigt at lytte på i bilen på vej til og fra arbejde. Jeg har en iTrip* til min iPod men radiobåndene her omkring London er totalt fyldte med radiostationer og desuden er iTrip og andre radiosendere ulovlige her i England på trods af deres begrænsede sendestyrke. Normalt ville jeg så have brugt min kassettebåndsadaptor men der var ikke nogen kassettebåndafspiller, kun en 6 CD skifter.

Forleden punkterede et af min dæk og jeg bladrede igennem bilmanualen for at finde løftepunktet for donkraften, da jeg kom forbi en overskrift i den sektion om radioen: Ekstra Ingangs Stik. Det viste sig at der i handskerummet var installeret et standard 3.5mm jack-stik for musikafspillere. Pludselig var min bil forvandlet til det største og dyreste ekstra udstyr til min iPod.

Et klassisk eksempel på LSDFM (Læs Så Den Forpulede Manual).

* iTrip er en lille radiosender der har en rækkevide på nogle få meter så man lytte til sin iPod over en radio der ikke har indgangsstik til ekstraudstyr. Man tilslutter sin iTrip til sin iPod og kan så finde den på radioen som enhver anden radiostation.

Knofedt

I morges skrubbede jeg badekarret med rengøringsmidler så kraftige og miljø-ødelæggende at mine efterkommere vil forbande mig i årtusinder herefter. Fuck dem, et rent badeværelse er vigtigere. På trods af brugen af Industri Styrke skidtfjerner måtte jeg stadig lægge noget knofedt i at fjerne meldug på silikonefugen op langs væggen.
Det fik mig til at tænke på de gode gamle dage i min barndom da jeg læste det nye Anders And blad hver uge. Ud fra Anders Ands reaktion, når han fik ordre af Joakim Von And til at pudse alle hans mønter med knofedt, konkluderede jeg at knofedt måtte være et rengøringsmiddel der lugtede ganske forfærdeligt.
Nu ved jeg selvfølgelig bedre.

25 marts 2006

Wok Lasagne

Da vi boede i Singapore havde vi ikke nogen ovn i vores lejlighed, hvilket er meget almindeligt især i det lidt ældre type byggeri vi boede i. Der er ikke nogen ovnretter i traditionel kinesisk madlavning, alt bliver enten kogt eller friturestegt (ovn-forårsruller er sandsynligvis opfundet af Daloon).

Selv om man kunne spise ude billigt, så har jeg altid godt kunne lide at lave mad og det sætter jo visse begrænsninger når man ikke har adgang til en ovn. Situationen har altid mindet mig om én af Jørgen Rygs monologer der hedder: "Enlig Far". Historien om hvordan, han efter en skillsmisse kun er i besiddelse af begrænsede køkken redskaber og skal tilberede en konfirmationsmiddag for sin søn.

"Se, jeg havde jo ikke nogen ovn, men jeg havde vasketur....."

Vi havde godt nok en vaskemaskine men jeg havde ikke mod til at prøve at lave mad i den. Heldigvis er jeg opfindsom af natur og en da wok ligner en Weber grill lagde jeg to og to sammen og begyndte at eksperimentere. Det gik fint, med et låg og gassen på det laveste kan man sagtens bruge en wok som en ovn. Selv lasagne lykkedes det mig et lave, så jeg vil vove den påstand at jeg har opfundet Wok Lasagne. Det er meget simpelt, man tilbereder sine lasagne ingredienser som man plejer, men i stedet for at lægge lagene i et ovnfast fad så lægger man dem bare i sin wok. Man skal bare sørge for at ikke bruge bechamelsauce i de nederste par lag fordi det brænder let på og så på med låget og gassen på laveste blus i en times tid.

Angående vaskemaskinen, uden for Europa er den mest populære vaskemaskine den opretstående type som ikke bare bruger en farligt masse vand men også slider tøjet helt utroligt meget.
En gang var vi til fest hos nogle australiere i Singapore og de havde gjort god brug af deres vaskemaskine; de havde fyldt den halvt op med isterninger og opbevarede alle øllene i den.

19 marts 2006

Turistfælder og Hvaler

Hvis der er én ting jeg har lært af at rejse rundt, så kan det sammenfattes i én sætning; Turist attraktioner er som en æske med fyldte chokolader, du ved aldrig hvad du får.
Jeg har været nede i utallige underjordiske grotter hvor skiltene lover utrolige formationer af stalaktiter og stalgmiter og når man så kommer derned ligner det bare alle de andre grotter man har været nede i. Alle disse grotter blev oprindeligt fundet for omkring hundrede år siden af bush farmere der til at begynde med brugte dem som deres egen private losseplads. Så blev bilen opfundet og turisterne begyndte at sive ud af byerne for at opleve "The Outback". Snart indså farmerne at turisterne hurtigt blev drevet til kedsomhed af at glo på får der bliver skalperet af store svedige mænd. De begyndte rydde grotterne for deres hundrede års akkumuleret husaffald og udtjente traktorer (traktorerne er nu placeret hvor bønder i alle civiliserede lande anbringer dem; i noget højt græs ud mod hovedvejen).

Plancherne ved billet kontoret (bemandet af en søn eller datter fra farmen) fortæller om tunneler der løber for hundredevis af kilometer, de fleste stadig uudforsket op til nu og om en underjordisk flod der dannede grotterne. Der er også mange historier om bushrangers der brugte hulerne som gemmested mens de røvede og dræbte folk der rejste igennem området.
Kort fortalt nogle farmere fandt ud af at turister har penge og hvis de har kedet sig længe nok er de villige til at følge et skilt ved hovedvejen med teksten; Denne vej til de berømte Gyldne Krystal Diamant Grotter. Så efter en let oprydning og en lille investering i et billetskur, behøver han bare at sidde ved indgangen til grotten og vente på turisterne (mig).
I samme øjeblik man følger skiltet og drejer ned af sidevejen, ved man at man bliver snydt. Efter hundrede meter bliver vejen til en grusvej, yderligere 10 km fremme bliver det til en grov jordvej. Efter endnu 10 km, lige som man er på nippet til at vende om fordi man er begyndt at få mistanke om at man måske er drejet forkert et sted, støder man et skilt; Kun 15 km til de Gyldne Krystal Diamant Grotter På dette tidspunkt er man allerede over halvvejs så man har ikke spor lyst til at vende rundt. Endelig fremme finder du ud af at du lige præcis er kommet for sent til rundvisningen, så du køber is og sodavand mens du venter. Endelig dernede finder man hurtigt ud af har man først set én grotte, så har man set dem alle og historierne er også de samme om hvor lang tid en drypsten tager at blive opbygget fordi den kun vokser med en milliontedel af en halv millimeter hvert tusinde år og at temperaturen altid er den samme året rundt.
Det er ikke for at jeg ikke syntes at disse ting er interessante men jeg har bare set det hele mindst ti gange før, der skal noget specielt til før de kan lokke mig derned disse dage.
Nåh ja, den eneste grund til at de tager penge ved indgangen er for at bevare grotterne som de var før mennesker begyndte at lave rundvisninger dernede.

På én af vores andre outback ture fulgte vi nogle skilte med en tekst i stil med; Det Spektakulære Outback Meteor Krater. Kun for at finde et billetskur foran et bræddehegn bygget i en rundkreds cirka 10 meter i diameter, formentlig med meteor krateret i midten. En planche sagde at kratteret oprindeligt blev fundet af aboriginals for tusinder af år siden, og at deres navn for det et tungekrøllende; Mungawoollatagua, som betyder; Stjernen Der Faldt Ned Fra Himmelen. En nærmere undersøgelse foretaget af en sprogprofessor eller ved at spørge en af aboriginal stammeleder, ville sikkert afsløre at det betyder; Hullet Vi Skider I Om Morgenen.
Det eneste problem denne opfindsomme gavtyv havde, var at hans hul i jorden var for tæt på hovedvejen, hvis vi havde brugt en time på at køre ned af en bumlet grusvej ville vi måske nok havde købt en billet til at glo ned i et mørkt hul.

Dette bringer mig tilbage til vores krydsning af Nullabor. Gjort kynisk af oplevelser som beskrevet ovenfor og fordi det var sent på eftermiddagen og vi ville helst undgå at køre i mørket, når alle kænguruerne er mest aktive, var vi lige ved ikke at dreje af da vi så et skilt med henvisning til hvaludkigspunktet i The Great Australian Bight Marine Park.
Heldigvis var det ikke alt for lang en køretur og da vi kom til billetkontoret var prisen rimelig og inkluderede en skinnende farvebrochure.

En gangbro var bygget hele vejen fra billetkontoret ned på stranden, for at skåne naturen fra alle de besøgende. Først kunne vi ikke se ret meget andet end nogle klipper der stak op af vandet. Pludselig skød en søjle af vand og luft op fra én af "klipperne" som viste sig at være de Southern Right Hvaler vi var kommet for at se på. De kommer ind i denne bugt for at opfodre deres kalve før de svømmer sydpå.

Man kunne se mødrene der legede med deres unger og afviste hanhvaler der var ude på en sidste tur i høet inden sommeren var slut. Selv på denne afstand kunne man fornemme hvor store disse dyr er, måske var det selve afstanden der understregede størrelsen. Man bliver totalt grebet af at kigge på hvaler, der er noget fascinerende ved dem der ikke kan forklares i ord.

Fantastisk, jeg vil aldrig mere betænke mig igen hvis jeg får chancen for at se på hvaler.

Vil du vide mere?
Great Australian Bight
Southern Right Whale
Bushranger
Cave
Stalactite
Stalagmite

St. Paul's Cathedral

St. Paul set fra sydsiden af Themsen med The Millennium Bridge i forgrunden.

I går var vi ovre I St. Paul's Cathedral. Som alle turist ting her i London koster det en arm og et ben at komme ind (mere præcist; 9 pund per næse).

Efter utallige trappetrin (530 trin ifølge folderen vi fik med billetten) nåede vi op på toppen over kuplen, 85 meter over jorden, hvor der er udsigt over hele London.


17 marts 2006

555-PAPKASSE

Jeg så en gut i dag uden for supermarkedet der stod og solgte The Big Issue mens han talt i mobiltelefon. The Big Issue er en avis der bliver delt ud til hjemløse som de så kan sælge og derved tjene lidt penge. Tilsyneladende har de hjemløses største problem i gamle dage været nødvendigheden installationen af en telefonledning.

Det mindede mig også om en TV-reklame jeg så for nogle år siden i Australien. En stor bilservice kæde der skifter dæk og udstødninger havde slået sig sammen med Frelsens Hær. For hvert dæk solgt ville kæden donere et lille beløb til Frelsens Hær som de så ville bruge til at hjælpe fattige mennesker med at få skiftet dæk på deres biler.
Fattige mennesker har råd til at købe og holde bil??? Måske har jeg misforstået noget, kunne det mon være at de bare giver et dæk og et stykke reb til de fattige så de kan lave sig en gynge til at muntre sig med mens de venter på den store lotto gevinst (ligesom alle os andre).

13 marts 2006

Saint Patrick's Day i London

Det lader til at Irerne i London ikke har tålmodighed til at vente indtil den 17. marts med at fejre Sankt Patrick's Dag og fejrede den allerede den 12. marts. Det var kun ved et tilfælde at vi så optoget da vi gik på vindue-shopping i Londons centrum. Heldigvis havde jeg min mobiltelefon med så jeg kunne tage et par billeder.
Sankt Patrick's Dag er den Irske national dag og bliver fejret overalt i verden hvor man finder Irere (og det gør man stort set overalt). Grøn er den Irske nationalfarve så alle har mindst én belædningsgenstand på i denne farve og hvis man køber øl på en irsk pub på denne dag så er den også blevet tilsat grøn farve.

Jeg er ikke sikker på hvad en larve har med St Patrick's Dag at gøre, ud over at den er grøn, men dér var den altså.

Der var også nogen klædt ud som ølglas fyldt med Guinness, jeg skulle bare have været lidt hurtigere med mit telefonkamera.

Vil du vide mere?
Saint Patrick's Day

11 marts 2006

Elektrisk Nostalgi

Det er sjovt hvordan synet af noget kan sende én på et nostalgisk trip tilbage i tiden. Da jeg så et billede af et såkaldt Nixi Rør på websiden "http://electricstuff.co.uk/" blev jeg mindet om kasseapparatet i den lokale slikforretning da jeg var barn. Jeg var uendeligt fascineret af de mange glødetråde krøllet sammen i former der dannede tal inden i en glaspære. Jeg kunne stirre på det i timevis hvis ikke det var for min mors travle indkøbsliste. Jeg må have været et let barn at have med på indkøb, andre børn ville gøre sig umulige og plage i en uendelighed om slik, mens jeg bare ville stå og stirre ind i displayet på kasseapparatet.

Image Hosted at ImageHosting.us

Fortorvskunst af Julian Beever

Disse billeder er alle tegnet med farvekridt på fortorvet. Set eller fotograferet fra en bestemt vinkel fremstår de i en meget realistik 3D form.




Bare jeg kunne gøre sådan noget. Jeg ville tegne en uges arbejde på en mandag, vise det til bossen om tirsdagen og så kunne jeg gå hjem for resten af ugen.

Se mere her.

09 marts 2006

Budding

Når jeg ser en kvinde komme løbende med en dyb udskæring foran i blusen, så kommer jeg altid til at tænke på budding. Meget forvirrende, jeg kan ikke engang lide budding.

Tag fra de rige og giv til de fattige (mig)

Spredt ud over det engelske landskab er der masser af gamle slotte og borge som Windsor Castle på billedet herover. Hver gang jeg ser sådan et slot forventer jeg halvvejs at se Ivanhoe komme ridende eller at Robin Hood springer frem fra bag et træ i sine strømpebukser. Bare det dog ville ske, Robin ville straks genkende mig som en fattigrøv og give mig en sæk med juveler røvet fra rige rap-sangere. Nu er det jo ikke ligefrem sådan at jeg er fattig, men jeg er bestemt heller ikke rig så jeg vil naturligvis ikke forvirre ham med detaljer om min økonomiske situation, jeg vil bare takke ham og tage posen med bling-bling.

06 marts 2006

Den lille forskel (én af dem)

Hvorfor prutter kvinder ikke lige så meget som mænd? Min kone påstår at vi er indrettet forskelligt. Den tror jeg ikke på, men i de otte år vi har været gift har jeg kun lagt mærke til fem af hendes prutter (ja! jeg har tal på dem). Tre gange hørte jeg dem, én gang fordi jeg kunne lugte den og en enkelt fra hendes reaktion da jeg selv pruttede, sniffede højlydt, kiggede rundt og spurgte: "Hvem har pruttet?".
Så hvad gør de med alt den gas? Jeg prøvede en gang at holde på alle prutterne en hel dag, det krævede meget koncentration og det var hårdt arbejde. Når trykket byggede op og jeg måtte anstrenge mig ville folk sige ting som: "Du ser urolig ud, har du det godt?" og det eneste jeg kunne gøre var at forsigtigt ryste på hovedet mens jeg prøvede at holde min kropsgasser indenhus. Jeg havde dårlig ånde en hel uge efter.
Hvis en man slår en højbenet prut i andre mænds selskab, vil de prise ham for hans vid og charme. De vil måske udtrykke beundring for særligt højlydte prutter og hvis han kan skifte tone halvvejs igennem så bliver hans omdømme legendarisk. Kvinder bryder sig overhovedet ikke om den slags (hverken prutterne eller beundringen heraf) og det ved vi mænd så vi prøver ikke at prutte i deres selskab.
Kære kvinder, vi mænd er ikke altid beredte så kunne i ikke bare være glade for at vi behandler jer som "én af gutterne"?

04 marts 2006

Lyden af Ærter

Tasmanien, Julen & Nytåret 2004-2005.

På en varm sommer dag hørte jeg nogle klikkelyde fra bushen bag ved mine svigerforældres hus. Jeg gik derop for at udforske lidt, jeg var overbevist om at det var nogle insekter der lavede lydene og jeg ville se et på nært hold. Selv om jeg kunne høre klik- og poplyde overalt omkring mig, kunne jeg ikke få øje på nogle kryb at beskylde for lydene, kun en skræmmende flue-uden-vinger-tingest som ikke lod til at lave nogen lyde overhovedet. Jeg spurgte Nils (svigerfar) om han vidste hvordan man kunne finde insekterne. Han forklarede at lydene kom fra nogle ærtelignende bælge der vokser på en type planter der vokser i området bag huset.

Solen tørrer bælgene indtil de er brune og sprøde og på varme sommerdage springer de åbne med et skarpt klik for dermed at sprede frøene ud på jorden.

Jeg fandt aldrig ud af om de også smagte som ærter da Anna nægtede at smage på dem og det er hende der insisterer på at vi spiser grøntsager til alle vores måltider!