06 marts 2006

Den lille forskel (én af dem)

Hvorfor prutter kvinder ikke lige så meget som mænd? Min kone påstår at vi er indrettet forskelligt. Den tror jeg ikke på, men i de otte år vi har været gift har jeg kun lagt mærke til fem af hendes prutter (ja! jeg har tal på dem). Tre gange hørte jeg dem, én gang fordi jeg kunne lugte den og en enkelt fra hendes reaktion da jeg selv pruttede, sniffede højlydt, kiggede rundt og spurgte: "Hvem har pruttet?".
Så hvad gør de med alt den gas? Jeg prøvede en gang at holde på alle prutterne en hel dag, det krævede meget koncentration og det var hårdt arbejde. Når trykket byggede op og jeg måtte anstrenge mig ville folk sige ting som: "Du ser urolig ud, har du det godt?" og det eneste jeg kunne gøre var at forsigtigt ryste på hovedet mens jeg prøvede at holde min kropsgasser indenhus. Jeg havde dårlig ånde en hel uge efter.
Hvis en man slår en højbenet prut i andre mænds selskab, vil de prise ham for hans vid og charme. De vil måske udtrykke beundring for særligt højlydte prutter og hvis han kan skifte tone halvvejs igennem så bliver hans omdømme legendarisk. Kvinder bryder sig overhovedet ikke om den slags (hverken prutterne eller beundringen heraf) og det ved vi mænd så vi prøver ikke at prutte i deres selskab.
Kære kvinder, vi mænd er ikke altid beredte så kunne i ikke bare være glade for at vi behandler jer som "én af gutterne"?

Ingen kommentarer: