Anna & Thomas Siefert Down Under (Danish/Dansk)

Russell Coight

2008-01-21T17:10:00.001Z

Der er to Australske mænd som du nok helt sikkert kender fra TV, Les Hiddins bedre kendt som The Bush Tucker Man, eller, nu afdøde, Steve Irwin kendt som The Crocodile Hunter. Men har du nogen sinde hørt om Russell Coight?
Nej?
Her har du så chancen for at lære ham at kende, de tre klip fra YouTube herunder, udgør en enkelt episode fra hans TV-serie: Russell Coight's All Aussie Adventures, hyg dig.

Vil du vide mere?
Les Hiddins
Steve Irwin
Russel Coight

Kaffe Sæbe

2007-04-22T18:53:00.000Z

Introducing Shower Shock, the original and world's first caffeinated soap from ThinkGeek.
En sæbe med koffein? Dette vil ændre vores social adfærdsmønster totalt. I stedet for at invitere en forretningsforbindelse på kaffebar, kan man bare foreslå en tur under bruseren.
Det kan da forresten være at jeg smide sådan én ind i vores sæbeskål, så behøver jeg kun at undgå Anna indtil hun har taget sit morgenbad. Gu' ve' om det så ikke ville virke hvis man tog sig et karbad i kaffe? Det er da værd at prøve og så kan jeg jo kombinere min passion for cappucino med skumbad, hold øje med disse sider for resultatet. Det kan enda være at jeg kan genvinde lidt af min kulør som er fuldstændig forsvundet siden vi forlod Australien. Jeg er ikke så meget hvid som gennemsigtig, Jeg er 150% caucasian.

Rent sprogligt har jeg altid fundet det interessant at vi på Dansk og Engelsk bytter om på A'et og O'et:
På Dansk hedder det: Den aktive ingrediens i Kaffe er Koffein.

På Engelsk hedder det: The active ingredient in Coffee is Caffeine.

Historier Fra Kina

2007-03-14T18:54:00.000Z

Siden jeg ikke selv blogger så meget for tiden må jeg jo sende folk et andet sted hen.

Annas niece, Lagiya er for tiden i Kina hvor hun giver små børn undervisning i engelsk. Hun har åbnet en blog der hedder: Historier fra Kina - Lagiyas oplevelser i Kina.

Falkirk Hjulet

2007-03-14T18:39:00.000Z

I Falkirk i Scotland, er højdeforskellen mellem Forth & Clyde kanalen og Union kanalen 24 meter. I stedet for bruge en masse plads og irritere travle kanalrejsende med en farligt masse slusser der kun løfter én op 5-6 meter af gangen, har man bygget et hjul der gør det i ét hug.

En båd tøffer ind i bunden og en anden i toppen.

Hjulet snurrer rundt.

Bytte bytte købmand og snart efter er du på vej (flod) videre igen på toppen\bunden. Denne fire minutters tur vil kun have brugt cirka 1.5 kWh, omtrent den same energi det tager at koge otte kedler med vand.

Vil du vide mere?

Falkirk Wheel Official Website.
Falkirk Wheel on Wikipedia.

Hvad er det her?

2006-08-22T21:32:00.000Z

Jeg har haft meget travlt på arbejdet på det sidste og så har vi også været på ferie et par uger, derfor denne lange pause i mine skriverier.

På vores ferie kom vi forbi denne maskine. Det er ikke noget fra et tivoli, men en maskine med et praktisk formål. Hvad er det her for noget?

Gæt Hvor

2006-06-15T20:21:00.000Z

Jeg skulle egentligt skrive en blog post.....

Det er ved at være på tide.....

Men jeg er doven, gæt hvor jeg tog dette foto.

Lander II: Moon Rescue

2006-06-04T17:33:00.000Z

Da jeg var ung og smuk (nu er jeg bare "og"), plejede jeg at spille på en elektronisk spillemaskine der hed: Lunar Lander (Måne Lander) inde i Tivoli. Senere på min Commodore 64 spillede jeg Thrust, some var en lidt som Lunar Lander, bortset fra at man skulle samle ting op under nogle missioner og havde mulighed for at fylde brændstof på sit rumskib undervejs.
Spillet på denne side er en kombination af de to og man kan bruge timevis på det. Det laver lidt rod på min blog men jeg tilgiver spillet.

Flash Games

Melodi Grand Prix 2006

2006-05-21T11:48:00.000Z

Bandet Lordi fra Finland vandt Melodi Grand Prixet i år med sangen "Hard Rock Hallelujah". Jeg kan ikke lade være med at tænke på hvad deres Heavy Metal Rock kollegaer vil sige når de får fremvist deres trofæsamling og ser at en af trofæerne er indskrevet: Eurovision Song Contest 2006.

Tyskland får én tommelfinger op fra mig for at sende en country sang til konkurrencen og de får to tommelfingre ned for at sende en dårlig country sang.

Sangen fra England var noget lort, ligesom sangen fra Danmark.

Stonehenge Fjernbetjening

2006-05-15T20:46:00.000Z

Tryk på "Play" for at se den snurre rundt.

Den Hurtige Bane i London

2006-05-04T21:06:00.000Z

Der findes slet ikke sådan en ting som bliver kaldt: "Den Hurtige Bane", kun en kø af biler mere...

Robin Kostbars Slotsruin

2006-04-21T07:24:00.000Z

Denne påske udforskede vi nogle af de mange slotte, kirker og ruiner i det sydvestlige England. Der ér mange, tro mig... hvis jeg ser så meget som ét slot, kirke, ruin eller en kombination heraf i de næste par uger; så skriger jeg!
Én af ruinerne var af en et slot kaldet Old Wardour som blev brugt i filmen Robin Hood: Prince of Thieves, du ved nok den med Kevin Kostbar and Mary Elizabeth Matro... eh..Mastren.. hm...Mastub... arrrrg!, den originale Queen Bitch of the Universe fra The Abyss.

Et skilt ved slottet (se billedet herover) viser de to ovennævnte skuespillere i en scene fra filmen. Vi prøvede at sammenligne billedet med slotsruinen men kunne ikke regne ud hvilken del af slottet det var filmet ved. Dagen efter, da vi var kommet hjem, blev filmen vist på TV og vi kunne se at den scene der var blevet brugt på skiltet slet ikke var filmet på dette sted. De scener der blev filmet ved Old Wardour ruinen er i starten af filmen, da Robin ankommer tilbage til England og finder at hans far er blevet dræbt og slottet ødelagt efter et knapt så venligt besøg fra Sherriffen af Nottingham. Pyntegrotten i slotshaven på billedet forneden bliver også set i et kort øjeblik i baggrunden da Hans Gruber (Sherriffen) hilser Robins far med et høfligt: "Slut dig til os eller dø!".

Rotter Med Vinger

2006-04-13T21:38:00.000Z

Vi har uskreven aftale med duerne; De kan rende rundt på gader og veje alt det de har lyst til og når vi kommer kørende i vores biler, så skrubber de bare af vejen uden at vi behøver at bekymre os om dem overhovedet.
På denne tid af året ser det ud til at denne aftale er røget ud af vinduet. Liderlige han-duer har så travlt med at spille op til hunnerne at de glemmer at holde øje med trafikken. Bemærkelsværdigt er det at hunnerne ikke er mere distraheret af hannernes dansen omkring end at de stadig har tid til at holde udkig efter bilerne. Måske fordi han-duernes parringsdans mest af alt minder om Mick Jaggers spjætten på scenen under en koncert. Denne manglende evne til at imponere damerne samtidig med at skulle holde øje med en moderne storbys transportmidler kunne være medvirkende til duernes store succés i byerne. Evolutionen (min bil) dræber de uopmærksomme fugle, mens de traffik-kloge eksemplarer overlever så de kan formere sig.
Og formere sig gør de, i alle byer finder man disse flyvende rotter der skidder på statuer, bygninger og min bil (evolution). Antallet af pigge og ståltråd der er monteret på bygninger, for at forhindre duer i at finde et hvilested, er utrolig. Jeg kan ikke lade være med at tænke på (mest fordi jeg elsker ubrugelig trivia) hvor mange ton metal der er gået til due-hvile-forhindringer over hele verdenen. Woody Allen havde ret da han kaldte dem for rotter med vinger.
Løsningen ville ikke være at dræbe duerne selv, ej heller de gamle damer der fodrer dem. I stedet forslår jeg at vi laver alle trafiklys for fodgængere tyve sekunder kortere så det bliver besværligt for ældre langsomtgående mennesker at krydse gaden. De gamle bliver så i stedet hjemme og ser fjernsyn og trafikken vil glide bedre og der vil ikke længere være nogen duer.

Star Wars Radio Drama

2006-04-10T19:36:00.000Z

Jeg gjorde årets fund forleden i en velgørenhedsbutik: Star Wars The original radio drama, as heard on National Public Radio (Stjernekrigen, det originale radio drama, som hørt på Den Nationale Offentlige Radio). Alle de tre første film på Compact Disc! Star Wars, The Empire Strikes Back and The Return of The Jedi, cirka 15 timer af det største eventyr nogensinde set på film (Jeg ser bort fra de tre nye ikke helt så gode film, selvfølgelig). De kostede kun £5 stykket og vil underholde mig når jeg kører frem og tilbage til arbejde i mit X-wing kampfly (Det er i virkeligheden en Ford Airbag..... tror jeg nok, det er i hvertfald hvad der står på rattet).
George Lucas havde for $1 solgt rettighederne til den Amerikanske Offentlige Radio så de kunne lave et radio drama ud af det. Nogle af de originale skuespillere medvirker også.

Det mindede mig også om dengang Anna og mig gik i biografen for at se Special Edition Star Wars i Sydney i 1997. Det var den allerførste aften den blev vist i Australien og der var folk klædt ud som Storm Troopers, Princess Leia (komplet med snegle!), Han Solo, Boba Fett, Darth Vader og selv en Chewbacca. Der var ingen Luke Skywalker, hvem fanden gider også at være klædt ud som en tøsedreng?
Der blev udkæmpet blaster dueller i biografsalen og i sidste øjeblik før tæppet faldt (øh.. trukket til siden...) blev Leia befriet fra Darth Vaders klør.
Under reklamerne og forfilmen var der nogen der lyste med laser pointers op på lærredet. Det blev ved i nogle minutter før en kæmpestor rockertype, nede på en af de forreste rækker, rejste sig og vendte sig mod den totalt pakkede biografsal og råbte: "Hvis jeg ser så meget som en enkelt lille prik oppe på læredet under filmen, så får vedkommende med mig at bestille". Alle i salen jublede og de eneste laserprikker på læredet herefter, var dem George Lucas havde anbragt der.

Vil du vide mere?
Star Wars
Star Wars (radio)

Bubblewrap

2006-03-29T17:32:00.000Z

Det er ligemeget hvilket kontor du kommer ind i, der er altid en idiot der hænger ved bordet med modtaget pakkepost, mens han/hun popper de små bobler på det overskydende beskyttelsesplastik. Jeg ved ikke hvad det er der gør bubblewrap så fascinerende, men fakta er; bubblewrap tiltrækker halvhjerner.
Før jeg bliver beskyldt for at være en hængerøvet surmule, vil jeg lige påpege at idioten som oftest er mig. Jeg elsker især bubblewrap med bobler så store at man bliver nødt til at trampe på dem med sin fod så de siger *BANG* og alle i kontoret hopper en meter op i luften. Desværre kan jeg kun slippe af med én eller to af de store på en enkelt dag, før folk mister tålmodigheden.
Min anbefaling er at starte med et stykke plastik med små bobler og når så folk begynder at kigge skævt til dig, stopper du. Fem minutter senere har folk glemt alt om dig og så tramper du på en af de store.

Thomas, 38 år gammel (snart 39).

Indrøm det bare, du har lyst til at poppe bubblewrap lige nu, ikke sandt? Kom nu bare, klik her.....

En Lektion i LSDFM

2006-03-26T18:51:00.000Z

Jeg kan simpelt hen ikke udstå at lytte til radio i lange perioder af gangen, jeg hader det meste af den musik de spiller og jeg bliver hurtigt drevet til vanvid af dumsmarte radioværter (sikkert alle sammen med bakkenbarter så store som svinekoteletter og/eller et lille fipskæg på hagen). Så de sidste par måneder har jeg brændt og genbrændt genindspillelige CD'er med min egen musik og lydbøger så jeg havde noget fornuftigt at lytte på i bilen på vej til og fra arbejde. Jeg har en iTrip* til min iPod men radiobåndene her omkring London er totalt fyldte med radiostationer og desuden er iTrip og andre radiosendere ulovlige her i England på trods af deres begrænsede sendestyrke. Normalt ville jeg så have brugt min kassettebåndsadaptor men der var ikke nogen kassettebåndafspiller, kun en 6 CD skifter.

Forleden punkterede et af min dæk og jeg bladrede igennem bilmanualen for at finde løftepunktet for donkraften, da jeg kom forbi en overskrift i den sektion om radioen: Ekstra Ingangs Stik. Det viste sig at der i handskerummet var installeret et standard 3.5mm jack-stik for musikafspillere. Pludselig var min bil forvandlet til det største og dyreste ekstra udstyr til min iPod.

Et klassisk eksempel på LSDFM (Læs Så Den Forpulede Manual).

* iTrip er en lille radiosender der har en rækkevide på nogle få meter så man lytte til sin iPod over en radio der ikke har indgangsstik til ekstraudstyr. Man tilslutter sin iTrip til sin iPod og kan så finde den på radioen som enhver anden radiostation.

Knofedt

2006-03-26T11:10:00.000Z

I morges skrubbede jeg badekarret med rengøringsmidler så kraftige og miljø-ødelæggende at mine efterkommere vil forbande mig i årtusinder herefter. Fuck dem, et rent badeværelse er vigtigere. På trods af brugen af Industri Styrke skidtfjerner måtte jeg stadig lægge noget knofedt i at fjerne meldug på silikonefugen op langs væggen.
Det fik mig til at tænke på de gode gamle dage i min barndom da jeg læste det nye Anders And blad hver uge. Ud fra Anders Ands reaktion, når han fik ordre af Joakim Von And til at pudse alle hans mønter med knofedt, konkluderede jeg at knofedt måtte være et rengøringsmiddel der lugtede ganske forfærdeligt.
Nu ved jeg selvfølgelig bedre.

Wok Lasagne

2006-03-25T07:36:00.000Z

Da vi boede i Singapore havde vi ikke nogen ovn i vores lejlighed, hvilket er meget almindeligt især i det lidt ældre type byggeri vi boede i. Der er ikke nogen ovnretter i traditionel kinesisk madlavning, alt bliver enten kogt eller friturestegt (ovn-forårsruller er sandsynligvis opfundet af Daloon).

Selv om man kunne spise ude billigt, så har jeg altid godt kunne lide at lave mad og det sætter jo visse begrænsninger når man ikke har adgang til en ovn. Situationen har altid mindet mig om én af Jørgen Rygs monologer der hedder: "Enlig Far". Historien om hvordan, han efter en skillsmisse kun er i besiddelse af begrænsede køkken redskaber og skal tilberede en konfirmationsmiddag for sin søn.

"Se, jeg havde jo ikke nogen ovn, men jeg havde vasketur....."

Vi havde godt nok en vaskemaskine men jeg havde ikke mod til at prøve at lave mad i den. Heldigvis er jeg opfindsom af natur og en da wok ligner en Weber grill lagde jeg to og to sammen og begyndte at eksperimentere. Det gik fint, med et låg og gassen på det laveste kan man sagtens bruge en wok som en ovn. Selv lasagne lykkedes det mig et lave, så jeg vil vove den påstand at jeg har opfundet Wok Lasagne. Det er meget simpelt, man tilbereder sine lasagne ingredienser som man plejer, men i stedet for at lægge lagene i et ovnfast fad så lægger man dem bare i sin wok. Man skal bare sørge for at ikke bruge bechamelsauce i de nederste par lag fordi det brænder let på og så på med låget og gassen på laveste blus i en times tid.

Angående vaskemaskinen, uden for Europa er den mest populære vaskemaskine den opretstående type som ikke bare bruger en farligt masse vand men også slider tøjet helt utroligt meget.
En gang var vi til fest hos nogle australiere i Singapore og de havde gjort god brug af deres vaskemaskine; de havde fyldt den halvt op med isterninger og opbevarede alle øllene i den.

Turistfælder og Hvaler

2006-03-19T11:02:00.000Z

Hvis der er én ting jeg har lært af at rejse rundt, så kan det sammenfattes i én sætning; Turist attraktioner er som en æske med fyldte chokolader, du ved aldrig hvad du får.
Jeg har været nede i utallige underjordiske grotter hvor skiltene lover utrolige formationer af stalaktiter og stalgmiter og når man så kommer derned ligner det bare alle de andre grotter man har været nede i. Alle disse grotter blev oprindeligt fundet for omkring hundrede år siden af bush farmere der til at begynde med brugte dem som deres egen private losseplads. Så blev bilen opfundet og turisterne begyndte at sive ud af byerne for at opleve "The Outback". Snart indså farmerne at turisterne hurtigt blev drevet til kedsomhed af at glo på får der bliver skalperet af store svedige mænd. De begyndte rydde grotterne for deres hundrede års akkumuleret husaffald og udtjente traktorer (traktorerne er nu placeret hvor bønder i alle civiliserede lande anbringer dem; i noget højt græs ud mod hovedvejen).

Plancherne ved billet kontoret (bemandet af en søn eller datter fra farmen) fortæller om tunneler der løber for hundredevis af kilometer, de fleste stadig uudforsket op til nu og om en underjordisk flod der dannede grotterne. Der er også mange historier om bushrangers der brugte hulerne som gemmested mens de røvede og dræbte folk der rejste igennem området.
Kort fortalt nogle farmere fandt ud af at turister har penge og hvis de har kedet sig længe nok er de villige til at følge et skilt ved hovedvejen med teksten; Denne vej til de berømte Gyldne Krystal Diamant Grotter. Så efter en let oprydning og en lille investering i et billetskur, behøver han bare at sidde ved indgangen til grotten og vente på turisterne (mig).
I samme øjeblik man følger skiltet og drejer ned af sidevejen, ved man at man bliver snydt. Efter hundrede meter bliver vejen til en grusvej, yderligere 10 km fremme bliver det til en grov jordvej. Efter endnu 10 km, lige som man er på nippet til at vende om fordi man er begyndt at få mistanke om at man måske er drejet forkert et sted, støder man et skilt; Kun 15 km til de Gyldne Krystal Diamant Grotter På dette tidspunkt er man allerede over halvvejs så man har ikke spor lyst til at vende rundt. Endelig fremme finder du ud af at du lige præcis er kommet for sent til rundvisningen, så du køber is og sodavand mens du venter. Endelig dernede finder man hurtigt ud af har man først set én grotte, så har man set dem alle og historierne er også de samme om hvor lang tid en drypsten tager at blive opbygget fordi den kun vokser med en milliontedel af en halv millimeter hvert tusinde år og at temperaturen altid er den samme året rundt.
Det er ikke for at jeg ikke syntes at disse ting er interessante men jeg har bare set det hele mindst ti gange før, der skal noget specielt til før de kan lokke mig derned disse dage.
Nåh ja, den eneste grund til at de tager penge ved indgangen er for at bevare grotterne som de var før mennesker begyndte at lave rundvisninger dernede.

På én af vores andre outback ture fulgte vi nogle skilte med en tekst i stil med; Det Spektakulære Outback Meteor Krater. Kun for at finde et billetskur foran et bræddehegn bygget i en rundkreds cirka 10 meter i diameter, formentlig med meteor krateret i midten. En planche sagde at kratteret oprindeligt blev fundet af aboriginals for tusinder af år siden, og at deres navn for det et tungekrøllende; Mungawoollatagua, som betyder; Stjernen Der Faldt Ned Fra Himmelen. En nærmere undersøgelse foretaget af en sprogprofessor eller ved at spørge en af aboriginal stammeleder, ville sikkert afsløre at det betyder; Hullet Vi Skider I Om Morgenen.
Det eneste problem denne opfindsomme gavtyv havde, var at hans hul i jorden var for tæt på hovedvejen, hvis vi havde brugt en time på at køre ned af en bumlet grusvej ville vi måske nok havde købt en billet til at glo ned i et mørkt hul.

Dette bringer mig tilbage til vores krydsning af Nullabor. Gjort kynisk af oplevelser som beskrevet ovenfor og fordi det var sent på eftermiddagen og vi ville helst undgå at køre i mørket, når alle kænguruerne er mest aktive, var vi lige ved ikke at dreje af da vi så et skilt med henvisning til hvaludkigspunktet i The Great Australian Bight Marine Park.
Heldigvis var det ikke alt for lang en køretur og da vi kom til billetkontoret var prisen rimelig og inkluderede en skinnende farvebrochure.

En gangbro var bygget hele vejen fra billetkontoret ned på stranden, for at skåne naturen fra alle de besøgende. Først kunne vi ikke se ret meget andet end nogle klipper der stak op af vandet. Pludselig skød en søjle af vand og luft op fra én af "klipperne" som viste sig at være de Southern Right Hvaler vi var kommet for at se på. De kommer ind i denne bugt for at opfodre deres kalve før de svømmer sydpå.

Man kunne se mødrene der legede med deres unger og afviste hanhvaler der var ude på en sidste tur i høet inden sommeren var slut. Selv på denne afstand kunne man fornemme hvor store disse dyr er, måske var det selve afstanden der understregede størrelsen. Man bliver totalt grebet af at kigge på hvaler, der er noget fascinerende ved dem der ikke kan forklares i ord.

Fantastisk, jeg vil aldrig mere betænke mig igen hvis jeg får chancen for at se på hvaler.

Vil du vide mere?
Great Australian Bight
Southern Right Whale
Bushranger
Cave
Stalactite
Stalagmite

St. Paul's Cathedral

2006-03-19T07:42:00.000Z

St. Paul set fra sydsiden af Themsen med The Millennium Bridge i forgrunden.

I går var vi ovre I St. Paul's Cathedral. Som alle turist ting her i London koster det en arm og et ben at komme ind (mere præcist; 9 pund per næse).

Efter utallige trappetrin (530 trin ifølge folderen vi fik med billetten) nåede vi op på toppen over kuplen, 85 meter over jorden, hvor der er udsigt over hele London.

555-PAPKASSE

2006-03-17T19:22:00.000Z

Jeg så en gut i dag uden for supermarkedet der stod og solgte The Big Issue mens han talt i mobiltelefon. The Big Issue er en avis der bliver delt ud til hjemløse som de så kan sælge og derved tjene lidt penge. Tilsyneladende har de hjemløses største problem i gamle dage været nødvendigheden installationen af en telefonledning.

Det mindede mig også om en TV-reklame jeg så for nogle år siden i Australien. En stor bilservice kæde der skifter dæk og udstødninger havde slået sig sammen med Frelsens Hær. For hvert dæk solgt ville kæden donere et lille beløb til Frelsens Hær som de så ville bruge til at hjælpe fattige mennesker med at få skiftet dæk på deres biler.
Fattige mennesker har råd til at købe og holde bil??? Måske har jeg misforstået noget, kunne det mon være at de bare giver et dæk og et stykke reb til de fattige så de kan lave sig en gynge til at muntre sig med mens de venter på den store lotto gevinst (ligesom alle os andre).

Saint Patrick's Day i London

2006-03-13T20:47:00.000Z

Det lader til at Irerne i London ikke har tålmodighed til at vente indtil den 17. marts med at fejre Sankt Patrick's Dag og fejrede den allerede den 12. marts. Det var kun ved et tilfælde at vi så optoget da vi gik på vindue-shopping i Londons centrum. Heldigvis havde jeg min mobiltelefon med så jeg kunne tage et par billeder.
Sankt Patrick's Dag er den Irske national dag og bliver fejret overalt i verden hvor man finder Irere (og det gør man stort set overalt). Grøn er den Irske nationalfarve så alle har mindst én belædningsgenstand på i denne farve og hvis man køber øl på en irsk pub på denne dag så er den også blevet tilsat grøn farve.

Jeg er ikke sikker på hvad en larve har med St Patrick's Dag at gøre, ud over at den er grøn, men dér var den altså.

Der var også nogen klædt ud som ølglas fyldt med Guinness, jeg skulle bare have været lidt hurtigere med mit telefonkamera.

Vil du vide mere?
Saint Patrick's Day

Elektrisk Nostalgi

2006-03-11T18:40:00.000Z

Det er sjovt hvordan synet af noget kan sende én på et nostalgisk trip tilbage i tiden. Da jeg så et billede af et såkaldt Nixi Rør på websiden "http://electricstuff.co.uk/" blev jeg mindet om kasseapparatet i den lokale slikforretning da jeg var barn. Jeg var uendeligt fascineret af de mange glødetråde krøllet sammen i former der dannede tal inden i en glaspære. Jeg kunne stirre på det i timevis hvis ikke det var for min mors travle indkøbsliste. Jeg må have været et let barn at have med på indkøb, andre børn ville gøre sig umulige og plage i en uendelighed om slik, mens jeg bare ville stå og stirre ind i displayet på kasseapparatet.

Fortorvskunst af Julian Beever

2006-03-11T02:46:00.000Z

Disse billeder er alle tegnet med farvekridt på fortorvet. Set eller fotograferet fra en bestemt vinkel fremstår de i en meget realistik 3D form.

Bare jeg kunne gøre sådan noget. Jeg ville tegne en uges arbejde på en mandag, vise det til bossen om tirsdagen og så kunne jeg gå hjem for resten af ugen.

Se mere her.

Budding

2006-03-09T21:48:00.000Z

Når jeg ser en kvinde komme løbende med en dyb udskæring foran i blusen, så kommer jeg altid til at tænke på budding. Meget forvirrende, jeg kan ikke engang lide budding.

Tag fra de rige og giv til de fattige (mig)

2006-03-09T20:54:00.000Z

Spredt ud over det engelske landskab er der masser af gamle slotte og borge som Windsor Castle på billedet herover. Hver gang jeg ser sådan et slot forventer jeg halvvejs at se Ivanhoe komme ridende eller at Robin Hood springer frem fra bag et træ i sine strømpebukser. Bare det dog ville ske, Robin ville straks genkende mig som en fattigrøv og give mig en sæk med juveler røvet fra rige rap-sangere. Nu er det jo ikke ligefrem sådan at jeg er fattig, men jeg er bestemt heller ikke rig så jeg vil naturligvis ikke forvirre ham med detaljer om min økonomiske situation, jeg vil bare takke ham og tage posen med bling-bling.

Den lille forskel (én af dem)

2006-03-06T20:52:00.000Z

Hvorfor prutter kvinder ikke lige så meget som mænd? Min kone påstår at vi er indrettet forskelligt. Den tror jeg ikke på, men i de otte år vi har været gift har jeg kun lagt mærke til fem af hendes prutter (ja! jeg har tal på dem). Tre gange hørte jeg dem, én gang fordi jeg kunne lugte den og en enkelt fra hendes reaktion da jeg selv pruttede, sniffede højlydt, kiggede rundt og spurgte: "Hvem har pruttet?".
Så hvad gør de med alt den gas? Jeg prøvede en gang at holde på alle prutterne en hel dag, det krævede meget koncentration og det var hårdt arbejde. Når trykket byggede op og jeg måtte anstrenge mig ville folk sige ting som: "Du ser urolig ud, har du det godt?" og det eneste jeg kunne gøre var at forsigtigt ryste på hovedet mens jeg prøvede at holde min kropsgasser indenhus. Jeg havde dårlig ånde en hel uge efter.
Hvis en man slår en højbenet prut i andre mænds selskab, vil de prise ham for hans vid og charme. De vil måske udtrykke beundring for særligt højlydte prutter og hvis han kan skifte tone halvvejs igennem så bliver hans omdømme legendarisk. Kvinder bryder sig overhovedet ikke om den slags (hverken prutterne eller beundringen heraf) og det ved vi mænd så vi prøver ikke at prutte i deres selskab.
Kære kvinder, vi mænd er ikke altid beredte så kunne i ikke bare være glade for at vi behandler jer som "én af gutterne"?

Lyden af Ærter

2006-03-04T21:11:00.000Z

Tasmanien, Julen & Nytåret 2004-2005.

På en varm sommer dag hørte jeg nogle klikkelyde fra bushen bag ved mine svigerforældres hus. Jeg gik derop for at udforske lidt, jeg var overbevist om at det var nogle insekter der lavede lydene og jeg ville se et på nært hold. Selv om jeg kunne høre klik- og poplyde overalt omkring mig, kunne jeg ikke få øje på nogle kryb at beskylde for lydene, kun en skræmmende flue-uden-vinger-tingest som ikke lod til at lave nogen lyde overhovedet. Jeg spurgte Nils (svigerfar) om han vidste hvordan man kunne finde insekterne. Han forklarede at lydene kom fra nogle ærtelignende bælge der vokser på en type planter der vokser i området bag huset.

Solen tørrer bælgene indtil de er brune og sprøde og på varme sommerdage springer de åbne med et skarpt klik for dermed at sprede frøene ud på jorden.

Jeg fandt aldrig ud af om de også smagte som ærter da Anna nægtede at smage på dem og det er hende der insisterer på at vi spiser grøntsager til alle vores måltider!

Savner Australien

2006-02-28T20:52:00.000Z

Mand! hvor jeg dog savner det hårde liv i Australien. (Foto: Tasmanien Julen 2003)

Muffins med Makroner

2006-02-26T18:23:00.000Z

Min mor sendte nedenstående opskrift på muffins med makroner. Jeg har ikke selv prøvet dem endnu så hvis der er nogen der prøver at bage dem, så efterlad en kommentar.

125 g mel
300 g. sukker
250-100 g. makroner
2 tsk. mandelessens
125 g. margarine
3 stk. æg 50 g.nødder 50 g.chokolade

Æg og sukker piskes godt sammen.
Margarine smeltes og afkøles og
blandes med æg og sukker. Makronerne
knuses meget fint og kommes i
sammen med mel og mandelessens, chokolade og nødder.
bages 15 min ved 200 grader.
i muffinsforme.

god fornøjelse.

Vægdekoration

2006-02-25T23:18:00.000Z

Når der skal dekoreres i hjemmet bliver forskellen på kvinder og mænd åbenlys F.eks., tag et bundt grene fra et træ, muligvis en busk, fyldt med tørrede røde bær, bind den fast til et søm på væggen og hele stuen kommer pludselig til live. Mænd kunne ikke have fundet på dét om de så havde haft en milion år, det bedste de kunne komme op med var udstoppede hoveder af de dyr de havde skudt.
Anna syntes at stuen skulle gøres lidt mere hjemlig, så nu har vi sår'n et bundt grene med bær på væggen i stuen. Man skal kun løfte et øjenbryn (for ikke at tale om højbenede prutter) før bærrene drysser af, vi finder dem overalt i stuen og når vi støvsuger rasler de op gennem slangen.
Forleden fandt jeg et bær i toiletskålen, jeg ved ikke hvordan det var havnet der men dér var det. Efter tre dages udskylninger og andre ubeskrivelige begivenheder er det der stadig. Jeg kalder bærret for: "Den Usynkelige Molly".

Gamle Damer og Æbler

2006-02-25T22:37:00.000Z

I dag da vi var ude på vores ugentlige indkøbstur kom jeg i tanke om en lignende indkøbstur da jeg var lille. Min mor havde købt æbler og gav mig et med besked på at vaske det inden jeg spiste det.
Til sådan en besked kan en syvårig jo kun spørge: "Hvorfor det?".

"Fordi gamle damer føler på alle frugterne i butikken inden de køber dem".

Det var selvfølgelig starten en livslang neurose hos mig og jeg sørger altid for at vaske frugter før jeg spiser dem, mens jeg tænker på alle de damer på min mors alder der går rundt og rager på æbler i butikkerne.

Radioalfabetet og Vrøvlesange

2006-02-24T16:23:00.000Z

I gamle dage når støjen over en radioforbindelse gjorde samtalen besværlig brugte man det såkaldte Radioalfabet også kendt som det Phonetiske Alfabet.
Mobiltelefoner og deres til tider knapt så gode forbindelser har gjort det nødvendigt at genoplive Radioalfabetet.
Bare de dog havde lært os Radio Alfabetet i skolen. Jeg ved ikke hvad det er der kommer op i mig når mobiltelefonforbindelsen begynder at brække op, de eneste ord jeg kan komme i tanke om er enten fornærmende eller mindre heldige bandeord. Det er nok fordi jeg bliver irriteret over at befinde mig i året 2006 og stadig ikke kan høre hvad der bliver sagt over telefonen.
Så når jeg staver mig igennem et eller andet så kommer jeg på disse ord.: D som i Dum, I som Idiot, H som i halvhjerne og P som i Pis.
Hvorimod hvis de havde lært os det i skolen ville jeg bare uden at tænke bruge de rigtige udtryk og kunne uden tøven fortælle en telefonsælger at hun kan: "Foxtrot Uniform Charlie Kilo - Omega Foxtrot Foxtrot".
På den anden side hvorfor skulle man dog være høflige over for en telefonsælger der ringer midt i aftensmaden.

I firserne lavede den danske pogruppe Kliché sangen Bravo Charlie, som næsten udelukkende bestod af ord fra radioalfabetet. Desværre så det ud til at de kun var interreseret i at få teksten til at rime, så de spildte en god mulighed for at lægge en skjult besked i sangen (jeg har i hvertfald ikke kunne finde nogen hemmelige beskeder gemt i teksten). Så i realiteten er det bare en vrøvlesang. Teksten er gengivet herunder.

Bravo charlie radio
Omega november
Romeo
Echo x-ray papa kilo lima
Mike yankee tango
India

Oh julia
Oh hå hå hå
Julia

Charlie mike uniform
Zulu hotel

Bravo alfa charlie victor foxtrot radio
Omega november
Romeo
Echo x-ray papa kilo lima
Mike yankee tango
India

Oh julia
Oh hå hå hå
Julia

Zulu hotel

Bravo charlie radio

Echo x-ray papa kilo lima
Mike yankee tango
India

Oh julia
Oh hå hå hå
Julia

Zulu hotel

Echo x-ray
Huææuæiæiæi

Bravo charlie radio

Endnu mere vrøvl er dog sangen "Hubba Hubba Zoot Zoot" fra det svenske band Caramba

Hubba hubba Zoot Zoot
Num
Deba Uba Zat Zat
Num
A-hoorepa Hoorepa A-huh-hoorepa A-num Num
A-num
Hubba hubba Zoot Zoot

Sådan fortsætter det i fem minuter. Det var egentligt ment som en spøg fra en svensk pladeproducent der syntes at teksterne i popmusik var blevet for stupide. Det blev naturligvis et kæmpe hit i scandinavien.

Hvis du ikke kan huske sangen så kan du finde den her som mp3: Hubba Hubba Zoot Zoot
Klik med højre museknap og vælg "Gem som" fra menuen der dukker op, hvis ikke du har bredbånd så tager det nok en evighed.

Chuck Norris

2006-02-22T02:56:00.000Z

Min farfar har i et svagt øjeblik indrømmet at han ser Walker, Texas Ranger på TV. Så da jeg fandt et website der kører en liste med fakta om Chuck Norris, tænkte jeg straks på ham og her følger nogen af dem oversat til dansk.

Det er ikke våben der dræber folk, Chuck Norris dræber folk.
Chuck Norris bruger Tabasco som øjendråber.
Vejen til en mands hjerte er Chuck Norris knytnæve.
De fleste mennesker har 23 kromosomer, Chuck Norris har 72 og de er alle giftige.
Der er ikke nogen hage bag Chuck Norrises skæg, kun en knytnæve mere.
Der er kun to ting der kan skære diamanter: Andre diamanter og Chuck Norris.
Chuck Norris tager aldrig brusebad, kun blodbad.
Dinosaurerne uddøde på grund af en Chuck Norrisaurus
Hvis du skriver "Chuck Norris" som svar på alle spørgsmål i en eksamensopgave, så får du 13 i karakter.
Chuck Norris kværner kaffebønner med sine tænder og koger vandet med sin vrede.
Chuck Norris har tolv måner, én af dem er jorden.
Chuck Norris bestilte engang en Big Mac hos Burger King og han fik den.
Der er ingen masseødelæggelsesvåben i Irak, Chuck Norris bor i Oklahoma.
Der er ingen teori om evolution, kun en liste af dyr Chuck Norris har ladet været i live.
Hoved exporten fra Chuck Norris er smerte.
Chuck Norris sover ikke, han venter.
Chuck Norris går ikke med ur, det er ham der bestemer hvad klokken er.
I frostvejr får Chuck Norris ikke frostskader, frosten får Chuckskader.
Chuck Norris can dividere med nul.
Hvis Chuck Norris tog en tidsmaskine tilbage i tiden for at slås med sig selv, så ville Chuck Norris vinde.
Chuck Norris byggede Rom på en dag.
Chuck Norrises puls bliver målt på Richter skalaen.
Den er ler sidst, ler bedst. Den der ler af Chuck Norris, dør.

Silverfinger

2006-02-21T19:08:00.000Z

Velkommen til min hemmelige underjordiske hule Hr. Bond, James Bond. Jeg tror kun du har en kugle tilbage i din pistol, vælg dit mål med omhu. MUAAHA HA HA HA HA HA!

Idioter og Galninge på Motorvejen

2006-02-20T22:04:00.000Z

På vej til arbejde i morges fik jeg en tanke... øh... ok... måske ikke lige min egen tanke, jeg hørte det på radioen: Folk der kører langsommere end mig er idioter og folk der kører hurtigere er galninge.

Hattori Hanzo Kedel

2006-02-18T16:04:00.000Z

Forleden da jeg satte kedlen på komfuret glemte jeg at putte låget på. Straks blev der sparket til min livlige fantasi og jeg fik den fikse idé at den lignede Lucy Liu i Kill Bill, lige efter at hun tabte duelen i den snedækkede japanske have. Anna kunne nu ikke se ligheden og rullede med øjnene som hun har fået for vane at gøre omkring mig.

Det var kedeligt at Lucys karakter døde i den film, det kan godt være at hun var en dum kælling der fik hvad hun fortjente, men jeg kunne virkeligt godt lide den ”lige ud af landevejen” måde hun holdt bestyrelsesmøder på.

Mens vi er på emnet om kedler, så foretrækker jeg den gammeldags type der er forkromet. Jeg ved ikke noget bedre end at bruge tiden på at skære ansigter og se dem forvrænget i spejloverfladen, mens jeg venter på at vandet skal koge.

Dødbringende Komputere

2006-02-17T17:45:00.000Z

Da jeg først hørte om energi-celler der kører på brændstof muligvis vil erstatte batterier i laptop komputere, fik jeg hurtigt fantaseret om de avisoverskrifter vi måske ville kunne få at se i en nær fremtid.

Nørd fundet død på sit kollegieværelse, det ser ud til at være en ulykke da han døde af de giftige udstødningsgasser fra hans laptops udstødning.

Eller

Nørd fundet død i kosteskab, det menes at være selvmord, et afskedsbrev blev fundet på hans laptop, der stadig kørte i tomgang i skabet sammen med ham.

Så fandt jeg ud af at udstødningen fra disse brændstofceller kun ville være vanddamp og det skulle det ikke være godt for huden? Uanset hvad så ser det ud til at bumsede nørder snart er historie.

Vil du vide mere?
Brændstofceller
Nørd

Toiletspil

2006-02-15T20:27:00.000Z

Jeg plejede at spille "Snake" (slange) meget når jeg gik toilettet før i tiden. Jeg ved godt at sådan en udtalelse kan misforstås, til dét vil jeg bare sige; du skulle skamme dig med sådan en beskidt fantasi! Hvad jeg snakker om er spillet Snake som man finder på Nokia mobiltelefoner. At sidde på tønden er totalt spild af tid fra et intellektuelt synspunkt og det er derfor jeg altid har læsestof med når der skal pustes grise op. Jeg render normalt ikke rundt med bøger eller blade når jeg er på arbejde og jeg læser alle mine nyheder på nettet så jeg køber aldrig aviser (det skal lige indføjes at aviser er en udemærket erstatning for toiletpapir hvis man ikke lige huskede at checke toiletrullen inden man satte sig for at ruge æg ud). Men jeg har altid min mobiltelefon på mig og det har vist sig at være min redning hvad angår kampen mod kedsomhed i et fremmed toilet.
For nylig fik jeg en ny mobiltelefon af mit firma og til min store skuffelse var Snake blevet sendt på pension og i stedet var der installeret spillene; Street Race, Backgammon II og Golf Tour. Et hurtigt kig på spillene var skuffende og fik mig til at opgive telefonen som potte-underholdning. Med et suk affandt jeg med en fremtid hvor toiletgraffiti ville være det eneste foder for mine hjerneceller mens jeg marinerer i de eksotiske dufte der udgør atmosfæren på et offentligt toilet.

Under et besøg på et toilet så nyt, at ingen graffiti endnu havde materialiseret og det eneste læsestof var et klistermærke med instruktioner på hvordan man bruger toiletrullen, hev jeg telefonen frem for at give spillene en chance mere. Til min store overraskelse blev jeg totalt grebet af golfspillet (indsæt her din egen vittighed om at lege med en kølle og slå til nogle kugler). Jeg har altid regnet golf for et kedeligt spil (min mor spiller det!), fyldt med folk der render rundt i fjollet tøj (min mor spiller det...) og bruger mærkelige udtryk som; Par, Birdie og Bogey. Nu kan jeg tale med i deres green-sprog, jeg ved hvornår man skal bruge en driver eller en wedge og jeg drømmer om at lave et hole-in-one (som jeg altid troede betød at have sex på den første date).

Møgfugle

2006-02-14T21:11:00.000Z

Se hvad de gjorde mod min dreng, de massakrerede min dreng.

DVD Udlejningsbutik Tanker

2006-02-14T17:01:00.000Z

Sammenlignet med DVD-udlejningsbutiker i Australien så er de Engelske dødkedelige, udvalget er ikke særligt stort. Filmene opdelt i kategorier på same måde som i Australien; Drama, Komedie, Skrækfilm, Science Fiction og så videre... Men her i England hvis man bevæger sig over til hylden med westernfilm så er der kun tolv film og en edderkop (som i virkeligheden hører til under skrækfilm eller muligvis dokumentarfilm). Hvad de så end kalder deres sorteringssystem så er det i hvert fald ikke blevet inspireret af alfabetet, filmene er nærmest skovlet op på hylden i en helt tilfældig rækkefølge. Det er ikke det store problem i de kategorier med kun nogle få film i, men i de store sectioner med hele tredive film i kan det godt være irriterende at prøve at finde den film man er ude efter.
I det hele taget finder jeg det lidt tåbeligt at dele film op på den måde, kunne man ikke bare sætte alle filmene sammen og så markere kategorien med en farve. Jeg ved for de meste hvilke film jeg er ude efter når jeg kommer ind i butikken, men det er ikke altid indlysende for mig hvilken kategori den hører under. Et godt eksempel er: "Shaun of the dead" som er en Romantisk Zombie Komedie, hvor ville man placere den? (forresten er dét en film jeg varmt kan anbefale, den er tro mod sine rødder i skrækfilmene, men er gennemsyret af moderne engelsk humor på sit allerbedste).
I Australien kan man normalt købe de brugte udlejnings DVD'er nogle uger efter de er kommet ud og den store efterspørgsel er faldet. Det kan man også her i England, men som regel kan man finde dem billigere på udsalg i de rigtige DVD-butikker. Hvis jeg var ude efter en DVD der ser ud som om at den er blevet brugt til at smøre leverpostejsmadder med, så ville jeg hellere købe den i HMV eller Virgin og så stadig have råd til både rugbrød, smør og leverpostej

Pissekoldt

2006-02-09T17:55:00.000Z

For tiden arbejder jeg på en stor byggeplads. Hoved ventilationrummene er af frilufts-typen med kun tre vægge og et tag. Fy for den lede hvor er det dog koldt, jeg kan ikke forstå hvad jeg klagede over da jeg arbejde i lignende ventilationsrum i Darwin og Singapore i fyrre graders varme. Bare jeg var dér nu.
Det værste ved mit arbejde er at jeg ikke bevæger mig så meget, for det meste står jeg bare og prikker til min laptop komputer, mens jeg prøver at få genstridige elektroniske ting til at snakke det samme sprog. Knæbøjninger og kuskeslag er kun en lille hjælp. Kaffe varmer lidt, men mest fordi jeg hele tiden render på toilettet, jeg er ikke udstyret med en selskabsblære.
Det er et krav på pladsen at alle har sikkerhedshandsker på, men heldigvis er de kun interesseret i at beskytte mine håndflader, fingrene er de ligeglade med. Så for at kunne betjene min laptop uden at "fede fingre" syndromet har nogen indflydelse på min arbejdsgang, har jeg klippet fingrene af min handsker. Otto Ottefinger kvajede sig, det tog lidt inden at han indså at det nok var en god idé at tage handskerne af inden han klippede fingrene af (han kan stadig pille næse men er sygemeldt for tiden efter at have skåret en af de andre fingre alvorligt på en frossen busemand han havde tørret af i bukserne).
Den typiske Englænder er meget tilbageholdende i hans talemåde. Han bruger ikke udtryk som: "Det er så koldt at jeg kunne pisse isklumper" eller "Jeg kan ikke føle mine røvballer mere". Nej, når det er så koldt at hans næse fryser af og ryger på gulvet for at smadre i småstumper, bukker han sig bare ned, samler resterne op i sit lommetørklæde og putter dem i lommen, mens han stille bemærker: "Kulden bider sandelig i dag".

Det værste er at det har været en mild vinter her i det sydlige England, indtil videre.....

Perth, et rart sted

2006-02-07T22:30:00.000Z

Dengang da vi forlod Darwin for at tage til Perth vidste vi i virkeligheden ikke ret meget om vores fremtidige hjemby. Vi var blevet fortalt at Perth var et "nice place" (rart sted) og et par måneder før vi tog af sted havde jeg købt et puslespil i 500 stykker der viste udsigten over centrum som set fra Kings Park om natten.
Vi vidste kun meget lidt mere end Perth at var et "rart sted", det meste af vores information kom fra folk der kun havde været igennem byen enten på forretning eller ferie. Ikke ligefrem hvad man kan kalde solid information om hverdagslivet i en fjern by.
Faktisk er det sådan at hvis man spørger en tilfældig Australier om Perth vil vedkommende svare at det er et rart sted, hvadenten personen har været der eller ej. Som regel vil personen man spørger tilføje at i Perth er der en havbrise som bliver kaldt "The Fremantle Doctor", såkaldt fordi den kølige brise kommer fra retningen af havnebyen Fremantle og bringer lettelse til Perth på de ekstremt varme sommer-dage og nætter. I de tre år vi boede der, hørte jeg ikke nogen bruge udtrykket "Fremantle Doctor" én eneste gang.
Jeg vil bare lige understrege at det ikke var fordi at vi ikke syntes at Perth var "et rart sted", men bare at det var stort set alt hvad vi vidste på det tidspunkt før vi nåede derned. Andre Australiers manglende viden om Perth illustrerer bare hvor isoleret Perth er på vestkysten, 3500 kilometer fra østkysten hvor størstedelen af befolkningen bor.

Man finder sgu da ikke rav på stranden

2006-02-07T19:11:00.000Z

Mine barndomsminder om vores families strandture består mest af min far der ligger og sover mens min mor, min søster og jeg går frem og tilbage i strandkanten og kigger efter rav. Det skulle være forholdsvis let kunne finde rav på de danske strande og min mor har da også to klumper hun selv har fundet engang. Ikke at min mors ravklumper var noget særligt at se på, de lignede mest et par karameller der havde været tabt på gulvet (jeg kan med sikkerhed fortælle de helt sikkert ikke var karameller, i et svagt øjeblik hvor jeg var særligt lækkersulten smagte jeg på dem i desperation). Så de to usle brunlige klumper rav kombineret med min mors blåøjede optimisme, min søsters og min barnlige naivitet, fik hele familien (minus min far som var smartere) til at bruge alt deres tid på stranden til at gå rundt med blikket rettet ned mod sandet.

Mange år senere på en byggeplads, sidder jeg og nogle elektriker kollegaer oppe på de fladt tag af den bygning vi arbejder på. Det er høj sommer så vores drikkepauser og frokost foregår oppe på taget mens vi nyder solen. Taget er belagt med en gummimembran hvor der er spredt et tykt lag sø-sten udover. En dag da vi kommer derop går der to betonborefolk rundt og kigger ned på stenene som om de har tabt noget. Da vi spørger hvad de kigger efter, svarer de tøvende at de leder efter rav. De har tidligere fundet rav tilsvarende steder og tænkte at de lige ville prøve her også. Vi griner lidt af dem og sætter os hen i vores pausehjørne. Kort efter finder en af borefolkene et stykke rav som han kommer over og viser os. Det var startskudet til ravfeberen, alle vores pauser de næste mange dage bliver brugt til at kigge efter rav. Vi aftaler at holde "ravminen" hemmelig og ikke fortælle andre håndværkere på byggepladsen om vores skat. Efter kort tids leden finder jeg mit første stykke rav nogensinde, ti kilometer fra den nærmeste strand. På trods af vores blod-ed lugter de andre håndværkere hurtigt lunten og snart efter ligner taget et årsmøde for folk med kontaktlinse besvær. Efter en uge med tres-halvfjers menneskers ivrige søgen er "minen" udtømt og kun de mest optimistiske kigger stadig. Jeg må indrømme at jeg ikke har nogen idé overhovedet af hvad der blev af min ravklump, det sjoveste var at finde den.

Vil du vide mere?
Rav
Sten

Støvsugerbiler

2006-02-05T18:07:00.000Z

Forleden på vej til arbejde overhalede jeg en såkaldt "Smart Car" og tanken slog mig at den ligner en støvsuger mere end den ligner en bil. Den næste tanke jeg fik var at hvis det er en støvsuger så må den da have en pose til støvet siddende et eller andet sted.

Jeg besluttede mig til at efterforske lidt. Hver gang jeg kørte forbi en Smart Car, kiggede jeg så nøje muligt på den som jeg kunne uden at miste kontrollen over min egen bil. Det er ikke så svært som det lyder, der er masser af dem på vejene omkring London og da de kører mindst 10 miles under fartgrænsen overhaler man dem næsten konstant.
Jeg kom til den konklusion at de ikke har en pose, men derimod en sæk og at sækken sidder bag rattet.
Smart Cars bliver tilsyneladende allesammen kørt af middelaldrende kvinder af den type der har skubbet sæddet så langt forud som det kan lade sig gøre og alligevel læner de sig mod forruden så langt som sikkerhedsselen tillader. De har alle et halvskræmt udtryk i ansigtet som om at en galning hvert øjeblik kunne finde på at svinge en økse gennem sidevinduet: "Heeeere's Johnnieee!".

P.S. Jeg er godt klar over at denne blog post er ret så ubehøvlet over for middelaldrende kvinder, jeg burde nok ikke skrive blogs lige efter en køretur.

Brighton

2006-02-05T17:47:00.000Z

I går var vi nede i Brighton på Englands sydkyst ca. 90 Km fra London. Brighton er berømt vidt og bredt som en badeby.

Strand? Det er sgu da ikke en strand, hvor er sandet? Kun masochistiske Englændere vil nyde en badetur her.

Betyder denne skulptur at bagels eller doughnuts blev opfundet i Brighton? Jeg vil ikke komme ind på hvad det ligner helt tæt på.
Mmmmmm..... doughnuts....

Brighton Pier, molen hvor man bare skal have været hvis man har været rundt om Brighton.

Det er ligesom Tivoli, bare på stylter.

Ha Ha Ha Ha Staying Alive, Staying Alive, Staying Aliiiiiiiiveeeeee!

Englands nationalret. Hvis du er i Brighton så skal man altså bare have Fish 'n' Chips. Jeg var meget skuffet over at det ikke blev serveret på traditionel vis, pakket ind i gamle aviser. Blyet i avisblæk giver lidt "ekstra" til smagen. Det brune stads i flasken i bagrunden er brun eddike som Englænderne elsker at pøse ud over deres pommes frites. Gå langt uden om eddiken, det smager forfærdeligt.

Udsigten fra Brighton Pier.

Mere udsigt fra molen.

Vil du vide mere?
Brighton
Doughnut
Fish 'n' Chips
Carny
Staying Alive

Skolemadpakken

2006-01-29T15:44:00.000Z

1973-1984 en helt almindelig skoledag klokken 10:45. Det lange frikvarter, frokostpausen.

Hvor mange gange har man ikke åbnet sin madpakke og spist sine rugbrødsmadder, godt lunkne efter tre timer i skoletasken, med svedende spegepølse, stinkende makrel og leverpostej total gennemblødt af agurkjuice.

Klapsammenmadder var spildt på mig, jeg hev det øverste stykke rugbrød af og smed det så langt væk jeg kunne med et af mine tøssekast. Forholdet mellem rugbrød og pålæg er alt for stor i rugbrødets favør. Rugbrødet skulle også helst være maskinskåret, ikke noget med håndskårne skiver i "hestens fødselsdag" tykkelse.
Cervelatpølse holdt jeg op med at spise i samme øjeblik jeg fandt ud af at en af hovedingredienserne er hjerne. Grovhakket leverpostej var også en direkte opskrift på at få mig til at øve mit baghåndskast mod skraldespanden, jeg var alt for bevidst om at klumperne var lever der ikke var blevet reduceret til molekylestørrelse. Tunge er direkte afsløret af navnet og min mor prøvede aldrig at få mig til at sluge sådan en mad. Det skyldtes nok hendes egen afsky for at spise ting som dyr havde haft i munden.

Rugbrød med ost er allerøverst på min hadeliste og det stammer helt tilbage fra før jeg startede i skolen. Hver mandag ville min mor købe det nye Anders And blad til mig og den eneste betingelse for at jeg kunne muntre mig i Andeby var at jeg skulle spise min frokost. Jeg har sandsynligvis selv kunne bestemme hvad jeg ville have på maden og en enkelt gang i min femårige dumhed har jeg nok spurgt om at få ost på min rugbrødsmad. Det var ikke nogen god kombination, det smagte forfærdeligt og jeg kunne kun få en enkelt bid ned før jeg gav op. Min mor var standhaftig og jeg fik beskeden at hvis jeg ikke spiste op ville hun køre mit Anders And blad gennem en makulator. Her overdriver jeg nok lidt, vi havde ikke nogen makulator men beskeden var klar nok. Efter en hård kamp, i hvad jeg husker som timevis, vil tro at jeg kom halvvejs gennem ostemaden før min mor forbarmede sig over mig. Men skaden var sket, jeg tror jeg var 16 år før ost ikke var noget der gav mig brækfornemelser og den dag i dag er kombinationen af ost og rugbrød umulig for mig at tolerere.

Bananmadder og rosinmadder er bare bizarre, hvorfor fandt de aldrig på æblemadder eller blommemadder nu de var i gang med at bruge fantasien?
Min far kender ellers en god historie fra engang da vi på bondegårdsferie på Ærø, hvor jeg tabte en bananmad på gulvet ude i kostalden og bare samlede den op igen for uforstyrret at spiste videre. Men den historie vil jeg ikke fortælle her.
En gang i mellem ville mødre komme i det sparsomme hjørne og bruge rester fra gårdagens aftensmad. Frikadeller, hakkebøffer og kartofler var nogle af de bedre ting man kunne finde i sølvpapiret. Rød pølse og ketchup på rugbrød var lige på kanten af at det kunne spises.
Den underligeste rugbrødsmad jeg har set var i første klasse, hvor en af de andre drenge havde remoulademadder med i sin madpakke. Han dumpede første klasse og måtte lide den ydmygende skæbne at de næste ni år gå i en klasse under sin alder og se alle os andre gå i klassen over ham. Jeg tror nu ikke at det var remoulademaddernes skyld at han dumpede, det var nok mere at han sad og legede med tændstiksbiler i timerne mens han højt lavede motorlyde: "blrlrlrlrlppp" så spyttet fløj ud over hans og sidemandes bøger.

2006-01-29T14:22:00.000Z

London 2006, Hvem gav dem dog lov til at bygge dette?

Edwardiansk (eller er det Victoriansk?) arkitektur og grim 70'er smag kan ikke blandes med succes, det behøver man ikke at være en arkitekt for at kunne se.

Trævæg

2006-01-29T08:42:00.000Z

Hong Kong 2005.
Hvor der er en vilje, er der en vej.

Danske Småkager i Australien

2006-01-28T15:46:00.000Z

I Australien kan man købe en dåse danske småkager for 3-5 dollars (cirka 14-23 kroner).
Vi troede jo så, måske lidt naivt, at i Danmark ville de nærmest forære dåser med småkager væk i butikkerne, så'rn li'som at sige tak fordi man valgte at handle hos dem. Det viste sig at være en styg løgn vi havde drømt op i vores egen lille drømmeverden vi nogle gange finder os selv i. Jeg tror det billigste vi så en dåse småkager til var omkring 40 kroner. Jeg ved godt at der er en høj moms i Danmark men Australien har trods alt da stadig 10% moms. Oven i det skal man så regne med at de skal pakkes på et skib, sejles om på den anden side af jorden og derfra skal det stadig transporteres ud til butikkerne som nogle gange kan ligge meget fjernt fra anløbshavnene. Det er ikke fordi at kagerne er produceret på licens, der står "product of Denmark" og "Importet from Denmark" klistermærker på dåserne. Man kan se "Danske" småkager hvor der står "product of China" på men de koster som regel kun en 2-3 dollars.
Jeg tror at i Danmark er man offer for det der kaldes "burgerindexet". Sagt kort, prisen på en burger er ikke bestemt af produktionsprisen, men på hvor meget man lokke folk til at betale for den. Derfor kan en producent blot kigge på hvad en burger koster i de forskellige lande, udregne en omvekslingskurs og regne ud hvor meget han kan sælge sine småkager for.
Hvorfor bruger jeg min tid på den slags ligegyldigheder? Jeg ved det ikke men jeg blev sgu lidt irriteret over at vi betaler ekstra for en vare i Danmark som kan fås billigere på den anden side af jorden.
Nåh, jeg kan da være ligeglad, jeg bor i England og når vi forlader dette land tager vi tilbage til de billige danske småkager i Australien.

dit-dit-dit dah-dah dit-dit-dit

2006-01-26T20:29:00.000Z

Da vi først "landede" i Australien efter vores periode i Singapore, boede vi hos Annas forældre i de første par måneder.
En aften ved middags bordet spurgte svigermor om der var nogen af os der vidste hvad SMS stod for. Jeg forklarede at det stod for Short Message Service og at det var et system man bruger til at sende tekstbeskeder imellem mobiltelefoner (Jeg vil tro at på det tidspunkt havde jeg stadig for vane at kalde dem "hand phones", som de gør i Singapore)
Hun undrede sig over det fordi hver dag i toget på vej til arbejde i Sydney, hørte hun et stykke Morse kode: "dit-dit-dit dah-dah dit-dit-dit". Hun forklarede at det i Morsekode er bogstaverne S-M-S. I hendes unge dage var hun radiotelegrafist ombord på et skib og kender derfor Morsealfabetet udenad (hun havde taget uddannelsen som telegrafist så hun kunne sejle med på det samme skib som min svigerfar, jeg går ud fra at hun havde hørt alle historierne om sømænd, havne og piger).
Jeg spekulerer på hvor mange der ved at tonerne der signalerer "ny tekstbesked" på deres mobiltelefon er i Morsekode og betyder SMS, jeg gjorde ikke.

Vil du vide mere?
Morsealfabetet
SMS
Mother-in-law

Huller

2006-01-24T20:48:00.000Z

Nogle gange hiver man sine sokker på om morgenen uden at lægge mærke til et lille hul ude ved tåspidserne. I løbet af dagen vil en af tæerne uundgåeligt arbejde sig ud gennem hulet. Dette er er kun begyndelsen på en daglang kamp om at beholde tåen inde i sokken.
Først vrikker man bare tåen tilbage i sokken, men efter at have gjort dette en ti-tolv gange indser man at der må tages yderligere skridt.
Af med skoen, trække sokken lidt ned og put det overskydende materiale ud i spidsen af skoen. Virker ikke!
Af med skoen, trække sokken lidt ned og buk det overskydende materiale under tæerne. Virker ikke!
Af med begge sko, bytte sokkerne om på venstre og højre sok, i håbet om at hullet vil have en mindre generende position på den anden fod. Virker ikke!
Spørg alle kollegaerne om de har noget tandtråd (uden at afsløre hvad det skal bruges til), bind tråden omkring stoffet over hullet. Virker ikke!
Klisterbånd, hæfteklammer, sikkerhedsnåle, lim, to afbrændte tændstikker og en gammel ost. Virker ikke!
Aaaaaarrrrrrrggggg, det er sådan nogle underbukser jeg har på i dag!

Egernene i St James Park

2006-01-21T08:10:00.000Z

En af turist attraktionerne her i London er vagtskiftet ved Buckingham Palace. Tusindvis af turister dukker op for a se showet som er ret begivenhedsløst og kedeligt. Mindre end hundrede meter væk er St. James Park. Der er ingen vagtskifte at se på men hundredevis af egern.

Vi bor en lille gåtur fra St. James Park og kommer som regel igennem den i weekenden når vi går en tur in til Londons centrum. Vi har altid en lommefuld a peanuts med til at fodre egernene med. De er meget tamme og man kan håndfodre dem. Til tider kravler de op ad ens ben for at få fat i dine nødder.... øh... det kom ikke ud helt efter hensigten... Det jeg prøver at sige er, de er så ivrige for at gnave på dine nødder at de vil... ih, du godeste... Jeg må vist hellere skrive det lidt om, nåh det kan jeg altid gøre senere, jeg håber sandelig at jeg husker det.

De ved at de er nuttede selv om de sandsynligvis ikke er andet end rotter med et godt ry og en pæn hale.
Hvis du giver et egern en peanut uden skal på, sætter de sig ned og spiser den på stedet i en stilling der får alle kvinder i en radius a hundrede meter til at udbryde: "Narj, hvor er den dog nuttet!".
Hvis man giver egernet en hel peanut vil den tage nødden i munden og løbe væk for at begrave den et eller andet tilfældigt sted og så komme tilbage for at hente flere. Jeg har læst et sted at de kun findet omkring 10% af deres opbevarede nødder igen. Det lyder ikke usandsynligt da de ser ud til at have en meget kort opmærksomhed. Hvis man holder en nød op så et egern der sidder et stykke væk kan se den, vil den begynde at løbe hen imod dig. Kun for at halvvejs derhenne glemme hvad det var den var i gang med og pludselig skifter retning. Kort efter får den igen øje på dig og nødden og løber igen i din retning. Det sker tre eller fire gange på vej over for at hente nødden.
Krager er blevet set siddende i træer mens de holder øje med egern der samler forråd. Så snart kragen har set hvor egernet har begravet sit bytte flyver den ned og stjæler det. I St. James Park har kragerne ikke altid tålmodighed til det. Kragerne går lidt omkring på græsset og holder øje med egernene der samler bytte. Hvis et egern finder en nød og vender ryggen til en krage, vil kragen hoppe over bag egernet og nippe den i halen, egernet bliver så forskrækket at den taber nødden og løber væk. Den klogeste spiser gratis igen.

Her i England hedder peanuts med skal på: Monkey Nuts (Abenødder). Og jeg som troede at de groede på buske:

Du kan se at de er englændere på den høflige måde det står i kø på.

Vil du vide mere?
St. James's Park
Squirrels
Monkey Nuts

Doing the Nullabor thing

2006-01-16T18:03:00.000Z

"Doing the Nullabor thing" Er udtrykket der bliver brugt om at krydse Nullabor Plain via Eyre Highway der løber langs med den Australske sydkyst og The Great Australian Bight (Den Store Australske Bugt). Bedriften er ikke så stor som den var i halvtresserne eller tresserne før vejen blev asfalteret, men er på trods af dette stadig en ting man kan prale af. Der er stort set ingenting at kigge på og for det meste fladt som en pandekage.... Mmmmm pandekage.. Hold lige fast et øjeblik mens jeg henter noget spiseligt i køkkenet.
Ok jeg er tilbage, hvor kom jeg til? Ingenting at se... fladt som en pandekage... faktisk er det de to ting det hele går ud på, masser af ingenting, total tomhed.

Én af dagene på turen, blev vi ikke overhalet en eneste gang og ej heller overhalede vi selv nogen selv i de otte-ni timer vi kørte den dag. Jeg talte ikke bilerne der kom imod os men de kunne sikkert tælles på to hænder.
Der er ingen byer overhovedet på strækningen, kun et roadhouse cirka hver 350 Km. Der er meget få turistattraktioner og som jeg sidder her og skriver dette kan jeg kun huske en eneste seværdighed og det er et udkigspunkt i toppen af bugten hvorfra man kan se hvaler (jeg skriver nok en blog om det en anden dag).
Træer er der så få af at man glemmer dem i samme øjeblik man har passeret dem. Det har givet grobund for myten om at der slet ikke findes træer på Nullabor Plain. Måske stammer myten bare fra folk der aldrig selv har gjort turen? Eller måske er det kun dumme mennesker der ikke kan genkende et træ når de ser det, der har kørt turen.

Det er ikke helt sandt at der ikke er noget at kigge på undervejs, der er masser af roadkills (trafikdræbte dyr) i vejkanten, mest kænguruer og wallabies. Jeg snakker ikke om at man får øje på en ti-tyve døde dyr under en dags kørsel, de kan tælles i hundreder. At køre om natten er livsfarligt fordi det er på dette tidspunkt at dyrene er mest aktive. De fleste bliver dræbt af roadtrains, der er ikke mange mindre biler der begiver sig ud på vejen efter mørkets frembrud. Selv hvis bilen er udstyret med en 'roobar (kængurugitter) kan man ikke vide sig sikker da en kænguru let kommer op i forrude højde når den springer på tværs af en vej.

En anden undervurderet attraktion er affaldet. Vejkanten er belagt med flasker, dåser og chipsposer så langt som halvtres meter ind i 'bushen'. Jeg har svært ved at forstå hvilke tanker (hvis nogen?) der går gennem hovedet på folk der smider affald ud af bilvinduet. Hvis det er et generelt udtryk for den gennemsnitlige intelligens på den menneskelige race, så ser det sort ud for os.
Vi passerede et dødt træ der stadig stod oprejst som var blevet pyntet med tomme flasker og dåser på alle grenene, at passende monument som protest mod skovsvinene iblandt os (Jeg aner ikke hvorfor jeg ikke stoppede bilen og tog nogle billeder af dette træ).

Da vi krydsede grænsen til South Australia var vejkanten pludselig helt ryddet. Ikke flere døde pungdyr og brugte læskedrikkebeholdere. For mig så det ud som at de havde flere hegn langs vejen til at forhindre dyr i at forvilde sig ud foran trafikken. Denne stat har muligvis også et program til at rydde affald væk fra vejkanten. Jeg tror i hvertfald ikke på at folk holder op med at opføre sig som svin bare fordi de krydser en statsgrænse. Måske bruger de straffefanger? Det ville passe helt fint med mine holdninger, da jeg var ung havde vi respekt for..... nåh, det bliver en anden gang, jeg tror der er mad.

Dette er det eneste billede jeg tog af vejen selv. Det må være taget i South Australia hvis man skal dømme efter den affaldsløse vejside.

Vil du vide mere?
Nullabor Plain
Eyre Highway
Road Train

Bilbrande i England

2006-01-10T20:28:00.000Z

De sidste par måneder har jeg haft firmabil og kører derfor dagligt rundt i London. Da det ikke bliver anset for god trafiksikkerhed her i England at læse en bog mens man kører, lytter jeg til radioen og alle trafikreporterne om de mange trafikulykker der hele tiden sker på det overbebyrdede motorvejsnet. Én ting har slået mig, jeg har aldrig hørt om så mange bilbrande på motorvejen før. I Australien bliver det så varmt at man kan få brandsår bare ved at røre ved noget metal der har ligget nogle timer i solen. Men i de seks år jeg har boet der, kan jeg kun huske at have hørt om biler der er brudt i brand på motorvejen en tre-fire gange. Her hører jeg om biler der er brudt i brand næsten dagligt, nogle dage hører jeg om to brande og det er i koldt vintervejr.
Hvad er det der foregår her i England? Er det så dyrt at få sin bil samlet op med et fejeblad? eller dækker forsikringen kun hvis bilen er totaltskadet? Så folk kører rundt med en flaske tændvæske og hvis så meget som en pære ryger i forlygten så tømmer de flasken over bilen og sætter en tændstik til og PUFFFF.......

Alle de bilbrande har sikkert været god træning for brandfolkene da Buncefield oliedepotet sprang i luften. Tyve brændstoftanke sprang i luften og brændte så voldsomt og varmt at de første to dage kunne brandfolkene ikke gøre andet end at holde hænderne op og varme fingrene mens de sagde: "pyha, det er godt nok varmt".
Derefter gik de i gang og efter kun en dags tid var branden slukket.

Vil du vide mere?
Oliebranden i London
Mere oliebrand i London

Den søde duft af hævn

2006-01-08T11:01:00.000Z

Forleden morgen erklærede konen at denne dag var "Harrods Dag". Utroligt, kun dagen før havde vi fejret "Oxford Street Dag".
Jeg elsker overfyldte stormagasiner, IKKE. Det bringer det værste op i mig, jeg får lyst til at medbringe en meter gummislange til at piske mig vej gennem menneskemængderne. Heldigvis er der en CD/DVD butik i Harrods hvor konen kan parkere mig, alt imens hun render rundt og "sparer" penge ved at købe ting på udsalg.

Da jeg går langsomt går sidelæns langs en reol med DVD film, er der en lille fed dreng der bliver ved med at skubbe til mig så han kan komme til at kigge på de DVD'-er der interesserer ham. Det er ikke for at jeg er fyldt med fordomme, men min erfaring med fede børn er at de lider af mangel på tilbageholdenhed. Om det kommer fra sjusket opdragelse eller bare fordi ungen er grådig ved jeg ikke. Resultatet er det samme, en lille røvirreterende møgunge der ikke er til at styre med små fede kinder der inviterer til et par flade lussinger. Ikke at jeg nogensinde kunne finde på at slå nogen og da slet ikke et barn, men jeg har et hemmeligt våben: prutter. Ikke en af de der "Trompetprutter" (som min elskede kone hader så meget), men de stille sivere (som hun også hader) som rigtigt stinker. Da drengens mor kalder ham til sig for mindst tyvende gang og begynder at gå over imod ham, slipper jeg en af de lydløse fri og træder lidt væk. Da moren når over til sit afkom rammer hun en væg af ildelugt og kigger sig omkring. Det eneste hun ser er en normalt udseende ung mand der står og kigger på en DVD-æske med filmen: "The Sound of Music". Med blafrende næsebor kigger hun ned på drengen, griber ham om armen og trækker ham ud af butikken. Resten af historien er op til min egen fantasi, en skideballe på vej hjem i bilen om hvordan man aldrig kan have ham med nogen steder uden at han gør sig uheldigt bemærket. Man skal ikke komme imellem mig og mine DVD-film.

Et ekstra tip: Hvis offeret har en dynejakke på kan man støde ind i personen så jakkeforet bliver trykket fladt lige før gasudslippet. Når foret udvider sig igen suger det lugten ind i materialet og lugten bliver hængende i jakken i timevis.

Jeg har selv været offer for et prutteangreb. For et par måneder siden var jeg i Waitrose (et supermarked) for at finde nogle tørrede bønner. Et par meter væk stod der en sød pige i tyverne. Uden så meget som at blinke lukkede hun en trompetprut ud og alle i nærheden kiggede i vores retning. Der var ikke nogen der sagde noget, men jeg ved godt hvilken konklusion de kom til da de så en mand i trediverne og en ung pæn pige.
Nogle minutter senere kom jeg til at skubbe til hende så hendes dynejakke blev trykket flad....

Vil du vide mere?
Harrods
Waitrose
Prutter
Bønner
Prutter & Bønner

Lortevejr

2006-01-03T21:24:00.000Z

Heathrow Airport, London. 29. December.
"Vil alle de passagerer der netop er ankommet med flyet fra København, venligst henvende sig ved informationsdisken nær ved bagagebælte nummer fire".
Alle passagererne der ankom med det samme fly som os stod ved bagagebæltet og ventede på at det skulle starte med kaste vores kufferter op. Vi var allerede tre en halv time forsinket på grund af snevejret i København og alle var utålmodige. Alle kunne mærke at der var ugler i mosen så samtlige to hundrede mennesker begyndte at småløbe hen mod informationsdisken. Lige før de første nåede frem kom så den næste besked over højttaleranlægget: "Vi beklager at måtte meddeler at på grund af det voldsomme snevejr i København, har det desværre ikke været muligt at læsse bagagen på flyveren" [kunstner pause] "Vær venlig at udfylde den blanket der vil blive udelt og aflever den ved servicedisken og deres bagage vil blive leveret til den angivne adresse så snart som muligt".
Gutten der delt blanketterne ud sagde at det højst sandsynligt kun ville tage en enkelt dag før vores bagage ville ankomme, måske to eller i værste fald tre men i hvertfald ikke mere end fem dage, håbede han.
De vidste det alle sammen. Mændene med selvlysende veste og høreværn nede ved flyveren, fjolset der ufrivilligt underholdt os mens han forgæves i en time prøvede at få sin bil fri af sneen lige nede foran ventesalen, folkene der checkede vores boarding pass, stewarden der ønskede os velkommen ombord, stewardessen der delte den grimt-smagende kaffe ud under flyvningen, piloten der muntert informerede os de to minutter han havde indhentet på grund af medvind og udpegede seværdigheder da vi fløj ind over London og førsteklasse stewardessen der sagde farvel da vi gik fra borde. De vidste allesammen at der ikke var nogen bagage med ombord og at vi kunne se frem til at stå en time i kø for at få udleveret og udfylde blanketter om hvor vores bagage skulle leveres til.
Det er selvfølgelig med god grund at de ikke fortæller passagerene noget. Der er sgu da ingen der gider at flyve rundt med en flok pissesure passagerer der kun kan se frem til et tomt bagagebælte efter allerede at have ventet mere end dobbelt så lang tid som selve flyturen tager.
24 timer senere fik vi vores bagage leveret til vores hjemmeadresse, så helt slemt var det ikke.

Spanske vin fra Argentina

2006-01-02T18:11:00.000Z

Da vi boede i Darwin inviterede vi en gang nogle venner over til en BBQ (grillaften) og jeg besluttede at vi skulle have en Spansk rødvin til maden. Ikke for at der noget i vejen med de Australske vine, men på grund af det store udvalg kan det godt nogen gange være lidt svært at finde en god Australsk vin. Fordi Australien selv producerer masser af vine og på grund af landets geografiske beliggenhed, er det ikke det store udvalg af udenlandske vine der kan findes i butikkerne. Da jeg boede i Danmark var en af mine favoritter Rioja. Efter min mening går man næsten aldrig galt i byen med en Rioja, næsten uanset prisklassen.
Så jeg drog ud i byen på udkig efter en "bottleshop" med et godt udvalg af udenlandske vine. Niksen Biksen, jeg kunne ikke finde så meget som én Spansk vin nogen steder.
Nogen gange når man mindst venter det kommer der en løsning på ens problemer ud af det blå. Jeg stod i en butik med en vin fra Argentina i hånden, da det gik op for mig at de jo taler Spansk i Argentina. Missionen var afsluttet med succes, jeg købte nogle flasker og kørte hjem. Det var først halvvejs hjemme at det gik op for mig hvor fjollet min logik havde været. Vinen viste sig dog at være god, så siden har jeg ofte købt "Spanske" vine fra Argentina.

Vil du vide mere?
Rioja

Hvid Jul i Danmark

2006-01-02T15:59:00.000Z

En hvid jul er næsten en myte i Danmark. Alle syntes at kunne huske juleaften med landskaber dækket af sne og frosne søer. I virkeligheden skete det kun syv gange i det sidste århundrede (1901-2000)* at man kunne opleve sne juleaften. Det folk forveksler med virkeligheden er julekort, butikvindues juledekorationer, utallige reklamer og hundredevis af julefilm, alle med tonsvis af sne. Hjernevask virker!

Jeg fandt julen mere spændende som barn. Dengang var jeg nærmest ligeglad med maden, kun gaverne havde interesse (dog ikke de bløde pakker). Nu glæder jeg mig kun til maden. OK, jeg glæder mig også til gaverne (dog ikke de bløde pakker).

Jeg fik aldrig den fjernstyrede bil jeg så inderligt ønskede mig. Det nærmeste jeg kom var en af de der biler med en ledning op til fjernbetjeningen. Der ville selvfølgelig ikke medfølge batterier og dengang var alt lukket juleaften, selv tankstationerne (det var i hvertfald hvad de bildte mig ind). Så jeg ville trække rundt med bilen i ledningen indtil en af de voksne trådte på den ved et uheld. Et år skete det dog at jeg fik den trompet jeg havde ønsket mig, den blev også hurtigt trådt i stykker og det samme med guitaren.
Det bedste jeg nogensinde fik var et værktøjssæt. Nu kunne jeg skille ting ad. Hammeren blev brugt til at simulere bilsammenstød på mine legetøjsbiler, indtil de alle var reduceret til små bitte metal og plastik stykker der ikke længere kunne genkendes som biler. Radioer kunne brækkes åben med skruetrækkerne og ledninger kunne klippes over med bidetængerne.
Lidt efter lidt ville værktøjet forsvinde. Det stoppede mig ikke, den dag i dag kan jeg næsten ikke vente til garantien udløber på vores elektroniske ting så jeg kan skille dem ad og se hvordan de virker. Jeg er blevet bedre til at få tingene til at virke igen og kan samle dem uden det store overskud af skruer og fjedre. Faktisk et det blevet mit job.

Glædelig Jul

* Jeg vidste at jeg ville få glæde af den trivial information på etiketterne af Tuborgs Julebryg.

Rengøringsfugl

2005-12-17T00:57:00.000Z

Efter at have krydset grænsen til South Australia fra Western Australia, skulle vi selvfølgelig have nogle af de traditionelle grænsefotos. Da vi kom tilbage til bilen fandt vi en fugl der havde travlt med at "plukke" døde insekter af fronten af vores bil.

Det er en Magpie-lark også kendt under navnet Mudlark eller Peewee, alt efter hvilken del af Australien man kommer fra.
Hjælpsom lille fyr, jeg tror den prøver at gøre gengæld på vegne af alle de andre fugle der har overskidt mine biler gennem årene. Hvis bare der var flere fugle som den.

Vil du vide mere?
Magpie-lark

vinterråd

2005-12-11T20:55:00.000Z

Det er snart mange år siden jeg har befundet mig i et vinterklima. Det er tid til genopfriske gode gamle husråd om udendørsopførsel under vinterforhold.

Købe handsker. Tænk på hvor tåbeligt det vil se ud at blive fundet bevistløs med begge hænder i lommerne på et fortov efter at have gledet på de overisede fliser. Når man ryger på røven har man brug for begge hænder til afbøde faldet.

Lad være med at spise gul sne!

Stor Banan og Salmiak Slik

2005-12-11T11:06:00.000Z

I den nordlige del af New South Wales kan man finde The Big Banana. Der er folk der påstår at dette er den allerførste af de 'store ting' man finder spredt ud over hele Australien.
Bag ved den store banan finder man en butik der sælger alle de usmalige souveniers man kan forestille sig, allesammen med et banan tema som man kunne forvente.

Snevejrskugler
Viskelædere med banan duft
Blyantsspidsere
Nøgleringe
Negleklippere
Køleskabsmagneter
T-shirts
Kasketter
Slik
Is

listen er endeløs....
Siden butikken er del af en bananplantage så kan man næsten helt sikkert også købe bananer.

Der er også en seperat bolchebutik-fabrik som er af speciel interesse for scandinavere, da dem der ejer denne butik er af dansk afstaming. Så de har deres egne version af Tyrkisk Pebber som de kalder: "Red Backs". Red Back navnet på en særdeles giftig edderkop man kan finde overalt i Australien. De har også deres svar på rustne søm men jeg har glemt hvad de kalder dem.
Så hvis man er i Australien og har fået salmiak abstinenser så er dette stedet at hvalfarte til.
Australiere har selvfølgelig svært med tro at vi scandinavere kan have smag for slik hvor man bruger Ammonium chloride som smagsstof. Når man tænker lidt over det så kan man jo også selv undre sig over hvordan vi udviklede en smag for et kemikalie man ofte finder i rengøringsmidler.

Da jeg arbejdede i Singapore ville jeg og de andre jeg arbejdede med tit (hver dag) tage snask ind i det kontor hvor vi arbejdede og bare efterlade posen åben på bordet så alle kunne tage for sig.
En dag havde jeg taget en pose Super Piratos med som jeg havde fået tilsendt hjemmefra.
To af mine kollegaer spyttede dem ud med det samme, den ene af dem tæt på at kaste op. En tredie spiste sin lakrids op men jeg kunne aldrig lokke ham til at spise flere. Fra den dag havde jeg lakridserne for mig selv, alle havde hørt hvor frygteligt mit slik smagte. Ingen andre kunne lokkes til at smage, allerhøjest et snif eller to af posen før de afslog.
På den anden side jeg smagte heller aldrig noget af deres tørrede blæksprutte slik.

Inselbergs, Hø-stakke & Tandhygeine

2005-12-10T01:29:00.000Z

På vores Perth - Queensland tur kom vi igennem South Australia og der på Eyre Peninsula stoppede vi for at se nogle såkaldte inselbergs (store sten der stikker op af jorden) der bliver kaldt Murphy's Haystacks (Murphy's Høstakke).

De bliver kaldt hø-stakke fordi det er dét de ligner når man ser dem på afstand. Tæt på ligner de, efter min mening, mere halvrådne tænder der trænger til en tandlæge og hans udtrækker tang. (Jeg var lidt fristet til at her indsætte en grum vittighed om det berømte/berygtede Engelske smil, men det gør jeg altså ikke).

Stenene fik mig til at tænke på den Norske film de altid viste os i skolen om Karius og Baktus.
De må have vist os den film mindst to gange om året fordi jeg kan huske den udenad.

"Vi vil ha' wienerbrød"
"vi vil ha' wienerbrød".

De bedste antihelte nogensinde, Karius & Baktus.

Snapshots fra Danmark

2005-12-10T01:19:00.000Z

Sommeren var ved at gå på hæld da vi var der i august/september i år. Jeg var der for første gang i seks år og Anna havde ikke været der i otte år.

Det virkede næsten som om at vi havde bragt det gode vejr med os fra Australien. Når man tænker tilbage på sine barndoms sommere husker man dem altid som værende endeløse, sådan føltes det for os.

Der var bygget flere vindmøller siden vi havde forladt landet.

Udsigterne levede op til selv vores allermest nostalgiske minder.

Se! En ko!

Der er to!, en mor og hendes kalv.

Men pas på med hvor du træder.

På huskøb i Australien

2005-12-04T18:51:00.000Z

I Danmark når man skal ud og kigge på hus, tager man som regel hen til det sted hvor huset er bygget og hvor man kommer til at bo hvis man køber det.

I Australien har man muligheden for at tage hen til en brugthushandler på samme måde som man ville besøge en brugtbilsforhandler.

Det er let nok. Man kigger lidt rundt på pladsen med alle husene, peger på det man vil købe og et par dage senere kommer der en stor lastbil og leverer huset.

Det er selvfølgelig kun træhuse der kan flyttes på denne måde, men der er skam et rigt udvalg.

Togrejse versus Firmabil

2005-12-02T20:45:00.000Z

Desværre er jeg nu blevet udstyret med en firmabil. Jeg vil hellere sidde og læse i toget, til og fra arbejde, end at sidde i en bil og bande over trafikken. Det var heller ikke det værste i verden at stå på stationen og vente på toget.
Nåh, jeg skal jo nok få nytte af bilen alligevel på den ene eller den anden måde.

Det er Jul (næsten)

2005-12-02T15:53:00.000Z

Det er næsten jul. Hvis i har svært ved at få tiden til at gå, så er der her noget underholdning der skulle få tiden til at glide lidt hurtigere.

London Widescreen

2005-11-26T23:08:00.000Z

Forleden fandt jeg et program kaldet Autostitch på nettet. Det er beregnet til at "klistre" nogle småbilleder sammen til et stort panoramabillede helt automatisk. Jeg havde kun nogle få brugbare billeder liggende på min harddisk, men av min arm! hvor det virkede bare godt. Enhver der har prøvet at gøre det samme manuelt eller bruge en lignene funktion indbygget i et fotoredigeringsprogram, ved hvor svært og frustrerende det er at få det til at blive pænt og uden synlige "sammensyninger. Autostitch spørger bare efter dine billeder med et standard fil-vindue og mindre end et halvt minut senere har du et perfekt panorama billede foran dig. Kanterne skal bare trimmes en smule, ikke det store problem.

Så jeg tog mit kamera med ud på en gåtur så jeg kunne få lidt mere råmateriale til mine eksperimenter. Her er nogle af resultaterne. Billedet oven over her er sammensat af fire billeder taget på den vandrette led men sådan behøver de ikke nødvendigvis at være. Man smide en bunke billeder der er spredt ud som et skud fra et haglgevær efter programmet uden at det taber bukserne over det. Billedet herunder af "London Eye" er sat sammen af ti billeder taget til højre og venstre og op og ned.

Perth til London Afsnit 2 (Nat på campingpladsen)

2005-11-24T22:38:00.000Z

Camping og lyden af lange lynlåse der bliver åbnet i den stille nat hører sammen. Natpissere som mig kan ikke bare liste ubemærket ud på toilettet uden at alarmere hele campingpladsen.
På vores tur fra Perth til Queensland havde vi medbragt vores nye telt så vi kunne være lidt flexible under vores overnatninger.

Jeg drømmer, Jeg tror at jeg er vågen, tror ikke at dette er en drøm.
Jeg finder mig selv et sted i sydeuropa i en lille landsby ved byens springvand. Én af den slags springvand med statuer af små babydrenge med englevinger. Statuerne står ret op og ned ved bassinet og spiller harpe eller blæsser i et horn alt imens de struttisser i en stor bue ned i vandet.
Jeg opdager at springvandet løber over og samler sig i en lille strøm af vand der løber ned ad gaden.
Jeg følger vandet og strømmen bliver til en lille å der fører gennem en skov.
Skoven bliver tættere og jeg finder mig selv gående med store plask gennem åen der langsomt bliver bredere.
Vandet begynder at løbe hurtigere samtidig med at åen breder sig ud til en flod.
Jeg bliver fanget i strømmen, bliver konstant trukket under og må kæmpe med alle kræfter for ikke at drukne.
Flodbrederne kan ikke længere ses, jeg indser at jeg er ved at blive skyllet ud over et vandfald.
Forgæves kæmper jeg imod strømmen og bliver skyllet ud over afgrunden.
Jeg falder, falder, falder og vågner med et spjæt i teltet.
I lang tid ligger jeg og prøver at finde ud af hvad der vækkede mig. Jeg prøver at ignorere min blære og bilde mig selv ind at jeg kan sagtens holde mig til om morgenen uden at skulle forlade min dejligt varme sovepose. Det kan selvfølgelig ikke lade sig gøre, der bliver ikke fred til at sove før der er blevet lænset. Man skal jo også klædes lidt på til lejligheden uden at sparke konen i hovedet mens man ligger ned og prøver at trække bukser på. Jeg er overbevist om at den dag hvor jeg forlader teltet i kun underbukser eller mindre, er der en eller anden i en helikopter der retter en kæmpe projektør mod mig og råber i en megafon: "Hvad fanden render du rundt sådan for?"
Jeg kan ikke hitte ud af hvad der er bedst, trække lynlåsene langsomt eller hurtigt. Langtrukken let dæmpet støj eller lynhurtig med en larm som en formel 1 der kører gennem campingpladsen. Jeg fortrækker den hurtige det giver de andre mennesker på pladsen mindre tid til at lokalisere støjkilden og den dumme stodder der ikke kan holde på vandet til om morgenen som alle andre.
Tre lynlåse (myggenet, indertelt og ydertelt) åbnet og lukket (seks formel 1 biler) senere er jeg i småløb over til toiletblokken.
På vejen tilbage bliver jeg belønnet med en spektakulær udsigt til stjernehimmelen. Der er ikke noget bedre sted i hele verdenen at kigge på stjerner end i den australske bush. Mælkevejen strækker sig over himmelhvælvet og hvis man kigger godt efter kan man se satelitter der passerer eller meteoritter der trækker lange lysende streger når de rammer atmosfæren.
Men kulden, trætheden og myggene sender mig hurtigt videre tilbage til min soveplads.
Seks racerbiler senere og jeg er tilbage. Fra konens soveplads lyder en søvnig stemme: "Bare du ville lade være med at drikke en liter cola lige før du skal sove".

Engelske Nummerplader

2005-11-21T22:44:00.000Z

En gang for længe siden da jeg ikke var ret gammel, fik en af mine venner, lad os bare kalde ham Neets, den strålende idé at vi skulle vandre rundt og skrive bilnummerplader ned.
Nu hvor jeg tænker tilbage på det så er jeg ikke sikker på hvad formålet skulle være. Det var ikke ligefrem sådan at vi nedfældede detajler om bilens mærke, farve, motorstørrelse eller hvorhenne vi havde observeret bilen, kun nummeret på pladen.
Men som altid når en god idé bliver fremlagt med lidt entusiasme, så er jeg med på den værste. Jeg kan ikke huske hvor lang tid vi rendte rundt og skriblede i hver vores notesblok, men det har jo nok kun været nogle uger. Sandsynligvis hen mod midten af skolesommerferien hvor vi var begyndt at kede os. Så dér rendte vi rundt på alle byens parkeringspladser eller sad ved lyskrydset nede på hovedgaden og skrev ivrigt alle de numre ned vi fik øje på. Hvis vi i nogle dage ikke havde været sammen, udvekslede vi numre så vi begge havde en komplet samling.
Vi lyder måske som et par tåber men vi morede os med det.
Det var også et skridt fremad fra dengang vi rendte rundt og kiggede ind gennem sidevinduet på bilerne, for at se hvor højt speedometret gik op til. Vi var overbevist om at det var præcis måde at finde ud af hvor hurtig en bil kunne køre.

Mange år senere i '91 eller '92 var vi på bil-campingferie sammen i England. Vi var ovre den periode i vores liv hvor vi havde trang til at nedfælde nummerplader ned på papir.
Vi vandrede rundt i London og kiggede på alle seværdighederne som man nu gør når man er turist. Under vores vandringer begyndte jeg at lægge mærke til nummerpladerne på bilerne der kørte rundt i gaderne. Ikke nummeret men farven på nummerpladen. Nogle biler havde gule nummerplader og andre havde hvide. Jeg prøvede regne ud efter hvilket mønster bilerne havde fået den ene eller den anden farve. I Danmark er gule plader jo på biler til erhvervsbrug eller fattigrøve der vil have en stor bil billigere. Men det kunne jeg ikke få til at passe da alle typer af biler, store som små, havde enten den ene eller den anden farve på nummerpladen. Måske havde de for nogle år siden skiftet farve på nummerpladerne fra og alle biler over en hvis alder ville så stadigvæk have den gamle farve. Heller ikke dét passede ind i billedet, jeg så både helt nye og meget gamle biler med begge farver. Det havde heller ikke noget med motorstørrelsen at gøre. Ej heller syntes farven på karrosen at have nogen indflydelse, grønne, røde og blå biler kunne have enten en gul eller en hvid nummerplade tilsyneladende helt tilfældigt.
Jeg sagde ikke noget til Neets om mine spekulationer, jeg elsker at løse den slags problemer selv og jeg hader endnu mere at stille spørgsmål der afslører hvor lidt jeg ved. Desuden da jeg var ved at nå det punkt hvor jeg overvejede at spørge Neets om hvordan det hang sammen, da havde vi været i England i fire dage. Jeg mente at på fire dage burde selv den største nød kunne regne det engelske nummerpladesystem ud.
Til sidst kunne jeg ikke styre min nysgerrighed mere.

Mig: Øh.. jeg har lige lagt mærke til noget og har tænkt lidt over det i de sidste fem minutter.

Neets: Nåh, hvad er det så nu du har lagt mærke til?

Her må jeg lige indføje at jeg har en vane med at lægge mærke til de mest ligegyldige ting her i verdenen omkring os og jeg føler mig forpligtet til at informere alle omkring mig med mine betragtninger. Som for eksempel da vi boede i Singapore opdagede jeg at alle ristene over afløbet, i badeværelser og andre steder, alle var nøjagtig ens. Jeg fandt det bizart at alle blikkenslagere i Singapore (og i Malaysia, som jeg fandt ud af senere) skulle finde på at vælge den samme rist. Som altid i disse situationer havde jeg svært ved at få folk til at interessere sig for mine opdagelser.

Mig: Nummerpladerne, de bruger to farver, gul og hvid.

Neets: Ja? og hvad så?

Mig: Jeg kan ikke finde noget system i hvordan farverne hænger sammen.

Neets: Hvad mener du? Den hvide sidder på forenden og den gule sidder bagpå.

Mig: Øøøh... er du sikker på det?

Det var han og han havde ret!

Manuel i London

2005-11-20T15:39:00.000Z

Man kan let blive overbevist om at Manuel fra Fawlty Towers har rykket pløkkerne op og flyttet til London for at åbne sit eget hotel, når man ser sådan en besked i vinduet på sit hotelværelse.

Vauxhall Subway Autotransporter

2005-11-15T20:33:00.000Z

Dette billede er af Vauxhall Subway Station som ligger lige på den anden side af Themsen ikke ret langt fra hvor vi bor.

Jeg kan altså ikke slippe idéen om at jeg står og kigger på en autocamper der har sat sig fast på den nederste platform på en autotransporter.

Hong Kong Express

2005-11-09T00:52:00.000Z

At rejse rundt i Asien er altid en lidt af et eventyr og for det meste har man råd til bedre hoteller end man ville have haft i Europa. Alle hoteller i hele verden syntes at være indrettet efter den samme model. Her tænker jeg ikke på Konge eller Præsident suiterne, men de hotelrum vi almindelige dødelige har råd til. Så for det meste er det bare hvor gode faciliteterne er i hotelrummet der udgør forskellen på godt og dårligt.

Det allerførste jeg inspicerer når jeg kommer ind i et nyt hotelrum er badeværelset. Af en eller anden grund er toiletter på hoteller anderledes end dem du ville finde i et normalt hjem. De lader til at have en forkærlighed for den model jeg kalder: "Oversvømmeren 2000". Når man trækker ud, bliver der pumpet vand ned i toiletskålen så hurtigt at der danner sig en hvirvel der får hele indholdet til at snurre rundt i forrygende fart mendes vand og indhold stiger op mod kanten med en alarmerende fart. Alle instinkter siger "Lad mig komme væk" og jeg stormer ud af badeværelset og smækker døren bag mig med et brag. Jeg læner mig op af døren i forventning om at den vil blive skyllet væk af en stormflod af toiletvand. Der sker selvfølgelig ikke noget og min bedre halvdel kigger på mig og..

Kone: "Hvad laver du nu?"
Mig: "øh... ikke noget.. jeg mener ikke noget særligt..."
Kone: "Har du nu leget med toilettet igen?"
Mig: "Nej nej, jeg skulle bare...jeg ville... øh.. du ved nok... jeg går lige ud og vasker mine hænder"
Kone: "Du kan lige så godt vænne dig til det, vi skal være her i fem dage"

Selvfølgelig vænner jeg mig aldrig til det, selv om at vandet altid som ved et mirakel stopper 2 millimeter fra kanten og bliver suget ud med en høj 'SLURRRRRP' lyd.

TV'-et er også vigtigt, det kunne jo ske at de viste en Simpsons episode jeg kun har set tre gange før. Sengen som sædvanlig er blevet redt af Supertjenestepigen og det er næsten umuligt at få sengetæppet og dynen revet løs. Når de endelig kommer fri er lagenerne blevet så løse at de bliver sparket ned i fodenden i løbet af natten. Køleskabet skal man også holde sig fra medmindre man har en stor friværdig i sit hus. Til sidst trækker jeg gardinenerne fra for at se....

Swan Valley vinsmagning på Dansk

2005-11-08T17:17:00.000Z

Perth ligger ved Swan River, hvis man følger floden ud mod havet kommer man ned til havnebyen Fremantle. Følger man derimod floden indlands kommer man op igennem vindistriktet Swan Valley. Fra Perth er det kun en kort køretur ud til Swan Valley hvor alle vingårdene ligger, mange af dem driver også gode spisesteder. Når vi havde gæster på besøg var det altid et stort hit at tage ud til Swan Valley på en vinsmagningtur.

En påske havde vi Annas forældre, Eli og Nils, på besøg ovre fra Queensland. De er begge store vindrikkere så det var kun naturligt at køre en runde ude i Swan Valley. Vingård nummer to vi kom til hed Henley Park Winery. Vi fik mistanke om ugler i mosen da vi på et skilt så at stedet var drevet af Lisbet og Claus Petersen, ikke ligefrem Australske navne. Vi fik hurtigt bekræftet at de virkeligt var danskere og Claus, som forestod vinsmagningen den dag, fortalte at han var fra Stigs Bjergby på Vest-Sjælland. Mens vi stod og nippede til de forskellige vine, stod Nils lidt for sig selv bag os andre og så meget betænksom ud. Lige pludselig trådte Nils frem med udstrakt pegefinger og og gik henimod Claus og sagde ivrigt: Jeg ved godt hvem du er! Claus fik et lidt befiptet udtryk i ansigtet ved synet af denne store mand der kom gående imod ham. Det viste sig at Nils kunne huske Claus's far fra dengang han havde selv boet i det samme område på Vest-Sjælland. Det er trods alt en lille verden, selv om jeg godt nok aldrig havde hørt om Stigs Bjergby.

Vinene var også ganske udmærkede, Eli og Nils købte adskillige kasser og vi købte også et par flasker. Vinene kan også købes i Danmark, klik på nedenstående link for flere oplysninger.
http://www.henleywine.com/danish/dan_sites.htm

Billederne i denne post er alle lånt fra http://www.henleywine.com/photos/photos.htm

London som set i dit køleskab

2005-11-08T10:11:00.000Z

Forleden dag tog jeg mig endelig sammen til at rydde lidt op i alle de fotoer jeg liggende på min harddisk. Efter vi har fået digital kamera er antallet af fotoer vi tager gået drastisk op. Så hvis ikke man luger ud finder man hurtigt at alt pladsen på éns harddisk er skrumpet alvorligt ind.
Da jeg kom til ovenstående billede syntes jeg at det virkede bekendt og kunne ikke rigtigt finde ud af hvor jeg kendte det fra, ud over altså at det er et billede af det Engelske Parlament.
Senere samme dag efter vi havde været ude og købe ind og var ved at sætte vores indkøb på plads, stødte jeg på en HP sauce flaske. På etiketten fandt jeg det samme billede taget fra næsten samme vinkel. Mysteriet var løst og jeg sove trygt uden at ligge vågen hele natten og tænke på hvor jeg kendte billedet fra. Et typisk eksempel på hvordan kunsten efterligner ting i køleskabet.

Perth til London Afsnit 1 (The Twelve Appostle)

2005-11-07T18:42:00.000Z

Den her blog bliver nok ikke kronologisk, jeg skriver om vores oplevelser alt efter hvordan mit humør er og når jeg føler mig inspireret. Måske putter jeg det i en mere logisk orden senere.

For nylig solgte vi vores hus i Perth for at rejse til England. Vi kørte fra Perth i Western Australia til Maryborough i Queensland hvor Annas forældre bor. Der blev vi i nogle uger før vi fløj til Hong Kong, derfra videre til Danmark og til slut til London i England hvor vi bor nu.

Der er ingen direkte vej fra Perth til Maryborough så man må vælge en rute der enten tager én nordpå eller sydpå. Vi valgte at køre ad den sydlige rute. Ikke bare er den nordlige rute meget længere, vi har også kørt det meste ad den tre år tidligere da vi flyttede fra Darwin til Perth.

Én af de ting vi havde på listen af ting vi ville se på vejen var "The Twelve Appostle" (De Tolv Appostle). Det en række kalkstens stakke/piller der står i havet ud for Victorias kyst. Gennem tusinder (tør jeg sige milioner?) af år har havet gnavet sig ind på kysten og efterladt nogle af disse tårne som er meget store turist attraktioner i dét område. Der er masser af andre lignende strukturer langs Victorias sydkyst men disse er nok de mest kendte.

Da vi kom ud på udsigtplatformen kunne vi kun tælle otte stakke og en enkelt bunke sten lige neden for udsigts platformen. Imens vi gjorde den sædvanlige turist ting med at tage billeder i dusinvis, var en mand var ved at tage et billede af sin kone og tre døtre. Samtidig med at han dirigerede dem her og der i alle mulige retninger prøvede at overbevise dem, med en udpræget Italiensk accent, at da han var her får nogle år siden var den bunke sten også en stak. Både døtre og kone rullede deres øjne af ham, de troede ikke en skid på hans historie. Tilbage hvor vi havde parkeret bilen var der et besøgscenter og mere vigtigt et toilet. Mens Anna var ude og pudre næsen gik jeg lidt rundt og kiggede på plancherne der forklarede hvordan naturunderet var blevet skabt. Der blev mysteriet så delvis opklaret, der har aldrig nogensinde (i mands minde) været tolv stakke men kun ni. Først blev de kaldt "The Sow and the Piglets" (Soen og hendes smågrise). Senere blev de omdøbt til "De Tolv Apostle", helt sikkert af en religiøs person der ikke kunne tælle. Der stod ikke noget om hvornår den niende stak havde kollapset så vi gik ud fra at det måtte være for nylig selv om vi ikke havde hørt noget om det. Det er meget normalt i Australien, vi har tit hørt om oversvømmelser og storme i andre dele af landet fra folk i Danmark der har set det på dansk TV uden vi har hørt et klap.

Senere den dag på et motel tændte vi for TV'et og hørte dér at stakken havde kollapset den selvsamme morgen klokken 08:30, kun én time før vi var der. Der var kun én familie tilstede da det skete og kun én person kiggede i den rigtige retning mens det styrtede sammen.
Så den morgen den 3. juli 2005 kom vi en time for sent til begivenhed der kun ses med mange års mellemrum.

Jeg kunne ikke lade være med at tænke på den oprejsning den mand måttet have fået i sin families øjne, han havde jo ret. Alle sejre tæller, han kan ikke have mange med fire kvinder i huset.